Lamb Of God-sanger sigtet for dødsvold
Randy Blythe er blevet anholdt i Prag, sigtet for vold med døden til følge
Ifølge en lokal rapport blev Lamb Of God-sanger Randy Blythe i går anholdt i Prag, inden Lamb Of God skulle spille koncert på Hard Rock Café. Han blev senere sigtet for vold med døden til følge, skriver blabbermouth.com, der angiver den tjekkiske avis novinky.cz som kilde.
Den hændelse, der ligger til grund for anholdelsen, fandt sted da bandet tilbage i 2010 gav koncert på Club Abaton i Prag. Ifølge rapporter sprang en fan op på scenen, hvilket resulterede i et slagsmål med forsangeren. Personen blev såret og døde senere af sine kvæstelser. Myndighederne hævder nu, at Blythe er ansvarlig for fanens død.
En erklæring fra Prags politi siger, at "vi har anholdt sangeren og sigtet ham for legemsbeskadigelse af fjerde grad med døden til følge."
En talsmand for Lamb Of God udtaler, at Blythe er "uretmæssigt anklaget", og at bandets advokat tager sig af sagen. "Vi forventer at han bliver frikendt for alle anklager."
Lamb Of God spillede for 14 dage siden i Danmark under Copenhell. Her gav GAFFAs anmelder Morten Tornvig koncerten seks ud af seks stjerner og beskrev den som en "fænomenal metal-fest".
Lamb Of God er i øjeblikket på en verdensturné for at promovere det nye album "Resolution", som udkom tilbage i januar måned. De har ganske kort udtalt sig om hele episoden på Twitter, hvor de blot oprettede hashtagget "FreeRandyBlythe".
Bliver Randy Blythe kendt skyldig, risikerer han op til 16 års fængsel.













29-06-12 13:30
29-06-12 13:56
29-06-12 14:02
29-06-12 16:24
29-06-12 16:36
Men hvorfor ikke flere vidner, hvorfor har man ikke hørt noget før, etc.
http://www.metalsucks.net/2012/06/29/randy-blythe-update-his-brother-speaks-and-a-description-of-the-2010-altercation/
29-06-12 16:45
Sagen virker generelt ret mystisk.
En fan har skrevet følgende på Willie Adler's fjæsbog-væg:
"I was at that show two years ago...Ive seen many bands in that club like DevilDriver, Hatebreed, etc. and every metal fan in Prague knows that this is one of the "stage diving friendly" clubs. Hatebreed and Devildriver were ok with that. The guy climbed on stage and Randy slapped him and they guy fell on the ground (NOT off the stage), sang few words to his face and pushed him back and said that he is not ok with people on the stage. A murder? I dont think so...that hit wouldnt kill you unless youre made of glass..sry for my english.."
29-06-12 18:22
Kultur, metal, koncert, vildskab whatever... Det er da fuldstændig sindssygt det her!
Omstændighederne kan da nok have haft sine indflydelser, men at få frikendt mr. Blythe for anklager bliver nok en smule svært, må man da håbe.
Den er sku ikk' go!
29-06-12 19:11
29-06-12 21:25
Dog må jeg sige, at jeg - desværre - ikke ville blive helt overrasket hvis han ender med at blive dømt og fundet skyldig.
Tror også at det er det samme klip jeg har set med ham som #1 refererer til, hvor han ikke just opfører sig som et af guds pæneste børn. ;)
30-06-12 00:00
her er klippet i refererer til:
http://www.youtube.com/watch?v=542EmJfqD_I
30-06-12 08:13
Det lader til at Randy generelt var meget aggressiv den aften og bl.a. bad security om ikke at blande sig, så han selv "kunne tage sig af retterne."
Det ser bestemt ikke godt ud.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.