Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 06-07-2012 kl. 12:00

Ny single fra Kiss

"Hell or Hallelujah" på gaden forud for efterårets kommende album og bog

Af Espen Strunk
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

Det er tre år siden Gene Simmons, Paul Stanley og resten af Kiss udsendte nyt album, men som tidligere rapporteret er der nu nyt album på vej. "Monster" forventes ifølge metalsitet Blabbermouth ude til efteråret, men allerede nu er første single på gaden i form af "Hell or Hallelujah", som af Stanley beskrives som "up-tempo" og "meget definitiv".

Til magasinet Classic Rock fortæller han videre om pladen: "jeg var ikke interesseret i at lave en plade, med mindre jeg havde styringen og ingen kun var med halvhjertet. Bandet er der fuldstændig, hele tiden, og vi indspillede sangene ansigt til ansigt i det samme rum. Kemi og kammerateri er essentielt. Det er det, som gjorde "Sonic Boom" (2009, red.) så god, og denne her er tordnende bedre".

Tilbage til stenalderen

Det nye album, som indeholder titler som "Shout Mercy", "Back to the Stone Age", "Out of this World" og "Wall of Sound", får i øvrigt følgeskab af en angiveligt monstrøs bog fra bandet, ligeledes betitlet "Monster". "Det er ikke en, du kan ligge på dit kaffebord, for den ville knuse det. Den ER kaffebordet", har Gene Simmons sagt til Billboard om bogen.

Skal man tro GAFFAs metalskribent Keld Rud, er Kiss i fin form i disse år. "Det tætteste, Kiss har været på sit 70'er-selv siden 70'erne", skrev han i sin anmeldelse af "Sonic Boom" fra 2009, og betegnede pladen som "fremragende underholdning fra start til slut".

Følg Kiss tryk på hjertet

Kiss til Danmark
15-10-2012 (nyhed)
Kiss: Monster
15-10-2012 (anmeldelse)
Kiss: Destroyer – Resurrected
11-09-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
4 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Topklasse old school rock - ser frem til at albummet lander !
0
Sangen er såmænd meget god men sikke en forfærdelig titel :-).
0
Så lykkedes det alligevel at vække Gaffa med en mail i morges.

Prøv at høre "Hell or Hallelujah" på youtube live fra London Forum hvor KISS spillede i forgårs. Der er masser energi og drive i drengene. Lover utrolig godt for "Monster" albummet. KISS er nok i Europa i 2013.
0
Albummet skulle efter pålidelige kilder komme ud midt i oktober i år.

Log ind for at kommentere.