Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 16-07-2012 kl. 15:00

The Rolling Stones er i øvelokalet

Jubilæumsturné rykker tættere på efter nye udtalelser fra Jagger og Richards

Forleden bekræftede guitarist Keith Richards til BBC News, at The Rolling Stones er i øvelokalet, og nu har Mick Jagger udtalt, at fans kan forvente at se de gamle makkere på scenen sammen allerede til efteråret. The Rolling Stones fejrer i disse dage halvtreds-året for deres allerførste koncert, som fandt sted på Londons Marquee Club den 12. juli 1962. Siden dengang har bandet som bekendt været igennem adskillige udskiftninger: guitarist Ronnie Wood har "kun" været med siden '74 og den mangeårige bassist Bill Wyman forlod gruppen i 1993.

"I får os helt sikkert at se sammen snart. Det har været rigtig sjovt at være sammen igen, og der er mange minder. Jeg kan ikke begribe, at det er halvtreds år siden. Vi har hængt ud, set en del til hinanden og vi vil spille nogle jobs", lød det fra Jagger i forbindelse med åbningen af fotoudstillingen The Rolling Stones: 50 i Londons Somerset House. Og da The Evening Standard fik mulighed for at spørge ham hvornår, lød svaret: "Til efteråret".

The Rolling Stones besøgte senest Danmark to gange i forbindelse med deres A Bigger Bang-turné med koncerter i Horsens og København i 2006 og '07. Mens man venter på nyt om den jubilæumsturné, som synes tættere på end nogensinde, kan man læse et stort portræt af bandet i GAFFAs artikelsektion, eller glæde sig over den autoriserede fotobog som er udkommet i forbindelse med jubiæet og førnævnte fotoudstilling. Udstillingen er i øvrigt gratis og løber frem til 27. august, mens bogen herhjemme går for en vejledende pris af knap 400 kroner.

Følg The Rolling Stones tryk på hjertet

The Rolling Stones: O2 Arena, London
26-11-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
11 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Skal man være helt præcis, så er Bill Wyman faktisk ikke den oprindelige bassist. Til deres første show spillede han ikke bas, det gjorde derimod Dick Taylor. Det er i småtings afdelingen, men alligevel....
0
...og Stones spillede ikke i Herning i 2006, men derimod i Horsens.
0
Lyder fantastisk med en tour - Roskilde Festival..? Er I der? Næste år på Orange. Taaaaaaaak!
0
Jamen... De er jo ikke 20 år gamle længere?!

Så er det jo direkte PINLIGT!
0
#4: er det kun de 20 årige der skal spille /lytte til musik ?

nogen af verdens bedste musiker er af den ældre generation
0
#5: Prøv at læse herfra: gaffa.dk/nyhed/62630#comment-17 og fremefter.
0
#6: Har lige læst det. Fucking awesome, rock on!
0
Bill Wyman er så tilbage i The Rolling Stones(!!!):

http://www.femalefirst.co.uk/music/news/Bill+Wyman-247265.html

Kom nu ind i kampen, Gaffa og få styr på jeres oplysninger.

Research, research, research.
0
#6: Jeg har også lige læst det og min mening er at Stones er så store fordi de vare blandt de første og ikke kun pga. deres musik. Nøjagtig som jeg mener at Dylan er stærkt overvurderet og at der er kommet mange langt bedre poeter og musikere siden dem, men at de ikke er blevet ikoner, da de andre have banet vejen for dem - Alt ære og respekt for det

James Dean er også blevet et ikon - Var det pga. hans helt ufattelige evner inde for skuespillet.. Det kan diskuteres
0
#9: At jeg synes at de er fede og har set dem to gange og absolut skal se dem igen er en anden snak :-)
0
Jeg har set dem seks gange. Og jeg vil ikke tøve et sekund med at købe endnu en billet til en Stones koncert. Jeg er ret overbevist om, at man aldrig mere vil bruge ordet "pinlig" i forbindelse med Rolling Stones, hvis man lige åd sine fordomme bare en gang og så dem live

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Rolling Stones: 365 Days (Bog)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Badges 38 mm
TILBUD: 49,00 kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Bar Stool
Kr. 499,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (BluRay)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (DVD)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Plus

Oplev Rolling Stones i London
Billetterne blev udsolgt på få minutter til The Rolling Stones koncert i Hyde Park. GAFFA Plus har fået fat i et begrænset antal og inviterer nu på musikrejse til London til en formidabel pris.
Fra 4995,-
Annonce