Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 19-07-2012 kl. 14:14

Flea udgiver ep med Patti Smith

Red Hot Chili Peppers-bassisten udgiver solo-ep hvor Patti Smith bidrager med vokal

Af Randi Pallesen
Foto: Jimmy Björkman

Flea, med det borgerlige navn Michael Peter Balzar, har annonceret på sin Twitterprofil, at han udgiver en solo ep med titlen "Helen Burns".

"Jeg udgiver en ep, jeg selv har lavet på et par dage. Det er obskur, kunstnerisk, mest instrumental musik, undtagen når Patti Smith synger", skrev han på Twitter. "Al overskuddet fra min "Helen Burns"-ep går til Silverlake Conservatory of Music (en  musikskole grundlagt af Flea i 2001, red.)".

Ep'en vil være tilgængelig som download til en betal-hvad-du-vil pris. Man kan også købe en signeret vinyludgave, som indeholder et stykke basstreng, til 75 dollars.

Flea forsikrer fans om, at ep'en ikke kommer til at lyde som Red Hot Chili Peppers: "Jeg indspillede det meste af ep'en da vi afsluttede vores tour for "Stadium Arcadium". Det er ikke RHCP-musik eller noget som ligner. Det er et trippy freakout. På ep'en spiller jeg trompet, bas, synthesizer, drum machine, klaver og alt mulig andet gøgl".

I marts måned annoncerede Flea desuden, at han sammen med Red Hot Chili Peppers over de næste seks måneder udgiver 18 singler. Projektet er ikke tænkt som et album, men som en strøm af enkelte numre. 

Følg Red Hot Chili Peppers tryk på hjertet

11 essentielle i september
01-09-2012 (nyhed)
Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Det er sgu godt! Faktisk bedre end Frusciante's EP..

Log ind for at kommentere.