Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 20-07-2012 kl. 15:15

Liam Gallagher opfører ny version af ”Wonderwall”

Beady Eye fortolker Oasis-hittet til den afsluttende OL-ceremoni i London

Af Randi Pallesen
Foto: Jacob Dinesen

Om kun syv dage starter sommer-OL i London, som fortsætter frem til den 12. august. Til den afsluttende ceremoni skal en række britiske bands optræde, og blandt dem er Beady Eye.

Siden Noel Gallagher i 2009 forlod Oasis, har der været kold luft mellem ham og broderen Liam, som sammen med tre andre Oasis-medlemmer dannede Beady Eye i 2010. Tidligere i år offentliggjorde Liam Gallagher så, at han ville tilføje Oasis-klassikere til Beady Eye-repertoiret og til sommerens OL kan man nu få lov at opleve en ny version af Oasis-hittet "Wonderwall".

Den nye "Wonderwall"-version er produceret af komponisten David Arnold, som nok er mest kendt for sine temasange til James Bond.

Med på afbud

Det forlyder at broderen Noel Gallagher først var blevet tilbudt muligheden for at optræde til OL, men at han efter noget betænkningstid valgte at afslå tilbuddet.

"For et par måneder siden tog det olympiske produktionsteam kontakt til Noel og spurgte om han ville spille til den afsluttende ceremoni", siger en kilde til The Sun og tilføjer:

"I samråd med sin manager tænkte han længe over tilbuddet. Det var stor fristelse, med 650 millioner mennesker som forventes at se med på tv. Han afslog det til sidst – han har været på en fantastisk turné og behøver ikke rigtig at gøre det. Arrangørerne spurgte Liam om han var klar. The Who skal også spille, så han var klar".

"Teamet ønskede noget der var indbegrebet af England – et rigtigt flagviftende fællessangs-øjeblik, for at vise resten af verden hvad landet har fostret. Oasis var lige præcis det, og uanset om det er Noel eller hans bror Liam, ville man bare have en smule rock & roll derinde", lød det videre fra den britiske formiddagsavis' anonyme kilde.

Liam og Beady Eye skal til ceremonien optræde sammen med The Who, Kaiser Chiefs, Take That, George Michael og Emeli Sande.

Følg Beady Eye tryk på hjertet

Beady Eye klar med ny single
30-04-2013 (nyhed)
Beady Eye klar med nyt album
10-04-2013 (nyhed)
Beady Eye: Store Vega, København
17-10-2011 (anmeldelse)
Beady Eye : Jelling Musikfestival
29-05-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
11 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Er det ikke Blur, New Order og The Specials der stod for lukningen?
0
Det bliver da interessant. Og en god nyhed. Liams stemme ER jo Oasis. Når Noel synger f.eks. Wonderwall, så er det bare ikke det samme.

Rock on, Liam!
0
#1: Det er nok koncerten i Hyde Park du tænker på - http://pitchfork.com/news/45497-blur-new-order-to-play-olympics-closing-ceremony/

Beady Eye, Kaiser Chiefs, The Who, George Michael, Take That og Emilie Sande lukker nok det hele ned med afslutnings ceremonien på det olympiske stadion. Men det havde da været en idé at kyle George Michael, Take That og Emili Sande ud og erstatte dem med New Order, Blur og The Specials.
0
#2 vel og mærke Liams stemme som den var for 10+ år siden... Noel har alle dage spillet en langt bedre live version af Wonderwall, og Liams stemme er bestemt ikke hvad den har været.
0
#4: Tja, det skyldes vel at Liam (det har han selv sagt) hadede at synge Wonderwall og med vilje fuckede den ret meget op. F.eks. sang han den ofte i et alt for højt tempo med vilje. Men altså, Liams stemme er blevet god igen og jeg kan hurtigt finde et par rigtigt fine versioner af Wonderwall med Liam på sang fra 2008/2009.
Noel synger Wonderwall i en Ryan Adam'sk version og det er også fint nok, men en smule kedeligt, vil jeg mene. Liam har altså den bedste stemme, uden tvivl, det er bare ikke altid han tager sig sammen og passer godt nok på den.

Men hvis de skal spille den en enkelt gang, så vil han uden tvivl smøre stemmebåndet og gøre det godt.
0
Nej Liams stemme er desværre så godt som færdig. Det har den været længe. Folk der har fulgt Gallagher-brødrene siden 'Definitely Maybe' kan i hvert fald godt høre forskel
0
http://www.youtube.com/watch?v=PhE4_qBEEWI - ja, sådan foretrækker jeg uden tvivl den sang. Det er simpelthen Liams, ligesom Dont Look Back in Anger er Noels. Jeg er i øvrigt ret træt af den, men det bliver fint at se Liam fremføre den igen om lidt over en måned.
0
#6: Det har jeg, men altså, den er da ikke færdig? Nej, han lyder ikke som dengang i start tyverne efter et hårdt liv med alkohol og smøger, MEN han har da stadig en fremragende stemme. Det kan der da ikke herske tvivl om? At den nogen gange er svag live, skyldes simpelthen, at han ikke længere kan holde til at skråle igennem flere aftenen i træk. Efter min mening peakede han i 97 under Be Here Now, men er stadig godt kørende, selvom han ikke længere kan ramme de høje toner.

http://www.youtube.com/watch?v=2o5S--SABeo - et godt eksempel på at Liam altså stadig har en fremragende rock n roll stemme, den dag i dag.
0
Det skal jeg se!
#5 og #8 Kloge ord fra en fagmand. Nu må vi bare håbe han kan være artig... Kom nu Liam - for Nationens skyld (og din Mor!)
0
Ingen tvivl om at når man hører Liams stemme tilbage fra 1996 og især koncerten i Knebworth (hvor den bedste live version af Morning Glory nok nogensinde bliver fremført), så er det ikke det samme som idag. Hvad kan man dog næsten også forvente 16 år efter med et hårdt liv bestående af smøger, alkohol og stoffer. I de seneste års tv interviews med Liam i diverse talkshows synes jeg dog sagtens man kan fornemme en mere rolig Liam, om end han stadigvæk er den person han nu engang er, og det virker til at han tager tingene lidt mere seriøst og nok derfor også passer lidt mere på stemmen.
0
Vi siger pyt.
Briterne fører stygt i disciplinen Rockmusik.
Selvfølgelig skal Liam op på den scene foran 650 millioner tilskuere (+ 1) og synge brormands evergreen. Det manglede da bare.
Om ikke for Fædrelandets skyld - så for Alan McGee!

Log ind for at kommentere.