Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 01-08-2012 kl. 12:00

Mark Lanegan gæster Aarhus

Den ekstraordinære sanger og sangskriver giver koncert i Voxhall til november

Den altid aktive Mark Lanegan startede musikkarrieren i grunge-bandet Screaming Trees tilbage i 1985 og da bandet, otte albums inde i karrieren, blev opløst i 2000, indledte Mark Lanegan et samarbejde med Queens Of The Stone Age, før han i 2003 dannede The Gutter Twins sammen med Greg Dulli. Sideløbende med disse bandprojekter søsatte han tilbage i 1990 en solokarriere, som til dato har kastet syv albums af sig og har derudover udgivet tre udspil i samarbejde med den tidligere Belle & Sebastian-sangerinde Isobel Campbell.

Det er med andre ord en mand med et stort bagkatalog, som den 9. november giver koncert i Voxhall.

Lanegan er forholdsvis tit i Danmark og har blandt andre givet flere koncerter ved Aarhus Festuge. Sidst han var i Danmark var det københavnernes tur til at nyde godt af baryton-stemmen, som i marts gav koncert i Amager Bio.

Tunge arrangementer

GAFFAs Trine Jørck var på pletten og tildelte fire stjerner til en koncert, hvorom hun blandt andet skrev:

"Koncerten var alt i alt organisk stykket sammen af numre, som trods deres stærke sammenhængskraft også var meget særprægede i deres udtryk. Mark Lanegans americanastil, som er præget af rødder tilbage i den amerikanske tradition af folk og blues, var tilsat backtrack. Stederne var velvalgte, og fremmedelementerne fungerede som et friskt pust i de ellers tunge arrangementer".

"Nogle gange skete der desværre nogle clash mellem især trommerne og backtracket, og Lanegan virkede heller ikke helt tilpas i flere af de nye arrangementer. Brugen af elektroniske virkemidler i et ellers gammelt og støvet lydbillede er interessant, men det virkede aldrig helt overbevisende. (…) Showet var godt. Men den magiske forbindelse mellem ham og mig var aldrig til stede i Amager Bio".

Den 9. november er det så igen aarhusianernes tur til at få besøg af Mark Lanegan og billetter kan købes via spillestedet hjemmeside

Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Oh yes! Det skal jeg.
0
Hurra
0
Nogen der har en idé om han spiller meget qotsa materiale ved sine koncerter?
0
#3: Det er jeg ret sikker på at han ikke gør. De seneste gange jeg har set ham har han ikke gjort det, og så vidt jeg ved var han også mere med i QOTSA som musiker/sanger, end som sangskriver, så han vælger nok nogle numre som er mere "hans egne". Han spiller normalt heller ikke numre fra samarbejdet med Isobel Campbell. Til gengæld kan du forvente et par stykker fra tiden i Screaming Trees, og her findes den ægte vare jo ikke længere.
0
Jeg mener, at han har spillet Hanging Tree, men jeg er ikke sikker. Men han spiller ofte gamle Trees numre.
0
#3: I 2010 samt 2011 spillede han Hanging Tree til en del af koncerterne, men udover det (og "Auto Pilot" meget få gange) så er det ikke meget QOTSA, som har sneget sig ind i hans koncerter. Men som "4" siger, plejer han at holde sig til sit solo materiale + lidt Screaming Trees! :)

Log ind for at kommentere.