Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Tirsdag d. 14-08-2012 kl. 15:04

Beastie Boy-testamente: Nej tak til reklamer

Adam Yauch har gjort det umuligt at bruge hans musik i reklamer

Adam Yauch, en tredjedel af den banebrydende hiphop-gruppe Beastie Boys, døde tilbage i maj måned af kræft i en alder af blot 47 år. Yauch, også kendt som MCA, nåede inden sin død at udfærdige et testamente, hvori der blandt andet står, at hans livsværk med Beastie Boys ikke må blive solgt videre til reklamebrug, skriver music-news.com.

Rapperen efterlader sig et hus til en værdi af 6,4 millioner dollars til sin kone og datter, men gør det samtidig også umuligt for dem at tjene penge på hans musik gennem salg til reklamer. Hvordan testamentet påvirker de to andre Beastie Boys-medlemmer og deres mulighed for at sælge den fælles musik til reklamebrug, vides endnu ikke.

Yauch var med til at stiftte Beastie Boys i 1981. Bandet startede som en hardcore punk-gruppe, men begyndte snart at eksperimentere med hiphop. De brød stort igennem med deres første rigtige album "Licensed to Ill" i 1986. Albummet var det bedst sælgende rap-album i 80'erne, og det første rap-album til at nå nummer ét på Billboard-hitlisten. De følgende albums "Paul's Boutique", "Check Your Head", "Ill Communication" og "Hello Nasty" cementerede Beastie Boys' status som superstjerner.

Ud over sin karriere med Beastie Boys var Yauch stærkt involveret i bevægelsen Free Tibet. Yauch var med til at arrangere den første "Tibetan Freedom"-koncert i San Franciscos Golden Gate Park i 1996, hvor 100.000 mennesker deltog – den største amerikanske velgørenhedskoncert siden Live Aid i 1985.

Beastie Boys nåede inden Yauchs død at blive indskrevet i Rock and Roll Hall of Fame.

 

Følg Beastie Boys tryk på hjertet

Beastie Boys: The Mix-Up
23-07-2007 (anmeldelse)
Tip en ven
6 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
"Yauch stiftede Beastie Boys sammen med Mike "Mike D" Diamond og Adam "Ad-Rock" Horovitz i 1979."

Endnu engang ikke helt rigtigt. Vel Gaffa...
0
1981 Gaffa. 1981!
0
Nemlig, 1981! Og så blev bandet startet af Michael "Mike D" Diamond, Adam "MCA" Yauch, John Berry og Kate Schellenbach. Adam "Ad-Rock" Horovitz erstattede John Berry i 1982.
0
Kone og datter mangler jo så alligevel ikke rigtig nogen penge. MEN kære GAFFA, hvad er det egentlig for en gang Ekstra Blads artikel i disker op med her?
0
Pudsigt at det nærmest er radikalt ikke at være en "corporate whore" i disse tider.


RIP Adam!
0
I en tid hvor afdøde musikeres værk ofte bliver hørt i reklamer, er det da bestemt en nyhed værd at en musiker testamentarisk forhindrer det. Gad vide om forbudet kan opretholdes mere end 75 år (sædvanlig grænse for ophavsret) når nu coca-pepsi Inc leder efter nostalgisk Musik i 2087?

Log ind for at kommentere.