Cher Lloyd stopper koncert efter urin-angreb
X Factor-deltageren forlod scenen i tårer efter at have spillet to numre på V Festival

Cher Lloyd, som i 2010 blev nummer fire i det engelske X Factor og siden storhittede i hjemlandet med debutsinglen "Swagger Jagger", gav i søndags koncert i Hylands Park som en del af årets V Festival. Men det var ikke kun fans af sangerinden, der havde taget opstilling foran scenen. I hvert fald nåede Cher Lloyd kun at give to numre, inden hun fik kastet en flaske med urin efter sig og forlod scenen i tårer, skriver NME.
Efter kort tid vendte sangerinden tilbage på scenen og sagde til publikum: "Det er svært nok at være heroppe, men det er ikke rart at få smidt flasker med pis efter sig".
Efter koncerten tog Cher Lloyd også Twitter til brug og kommenterede episoden: "Mange tak for alle de dejlige beskeder. En skam at et par personer måtte ødelægge det. Desværre blev en glasflaske smidt mod mig på scenen. I morgen er endnu en dag. Big love to my brats!!"
Tilbage i 2010, mens Cher Lloyd deltog i X Factor, blev der på YouTube lagt en hadevideo op, der beskyldte hende for at lyve og snyde. Her blev hun blandt andet beskyldt for at lyve om selvskrevne sange og for at have festet for meget i starten af X Factor-showrækken, i stedet for at koncentrere sig om sin optræden.
Det fik sangerinden til sidste år at udtale, at den offentlige kritik næsten havde fået hende til at stoppe sin musikkarriere. Hun udtalte, at videoen havde gjort hende bange for at forlade huset, og at hun ringede til sine forældre og græd. Det virker dog ikke til, at episoden i søndags har taget helt så hårdt på den nu 19-årige Cher Lloyd.
V Festival, som løb af stablen den 18.-19. august, havde i år, ud over Cher Lloyd, besøg af blandt andre The Stone Roses, The Killers, Snow Patrol og Noel Gallagher's High Flying Birds.
Se en optagelse af den uheldige episode på YouTube – vi skal beklage den dårlige billed- og lydkvalitet.








21-08-12 11:46
Usædvanligt dårligt link.
21-08-12 15:45
Der oprettes hadesider med personangreb mod fredelige mennesker. Der kastes med urinflasker. Folk modtager dødstrusler, bare fordi de spiller med nogle bestemte musikere (Lou Reed og Metallica).
Der findes bedre måder at afreagere på.
21-08-12 16:13
Og Metallica fortjente de trusler.
21-08-12 16:29
21-08-12 16:36
Man kan undres over hvor lidt der skal til for at sætte folks pis i kog.
X-faktor, hvem metallica spiller med, hvem der spiller for hvilket forboldhold. #3 Lirrax kommentarer taler jo sit eget tydelige sprog. En uskyldig hobby såsom amatørkonkurrencer, rockmusik, fodbold, kageopskrifter og hvad vi ellers hver i sær hygger os med, er tilsyneladende nok, til at få ubeskrivelige agressioner frem. Lirrax har nok desværre ret i, at tosserne, der kaster ting mod scenen også fandtes for 30 år siden - husker i hvert fald en flaske mod Johny Winter Roskilde 1984. Men tosseriet har åbenbart bredt sig så meget, at man nu ikke skammer sig længere i ædru tilstand, men mener dødstrusler mod et rockorkester er helt legitim adfærd.
At Breivik stak først stak sit ækle ansigt frem i 2011 er næppe rent tilfældigt.
21-08-12 16:39
22-08-12 09:54
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.