Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 31-08-2012 kl. 10:18

Rolling Stones rygtes til London og New York

Formodentlig spiller bandet fire koncerter til november

The Rolling Stones, som i år kunne fejre deres 50-års jubilæum, har ifølge Billboard.biz planlagt at spille fire shows i november, to i London og to i Brooklyn. Rygterne kommer fra en anonym kilde, men ifølge bandets egen Facebook-side er der måske noget om snakken. I går skrev de nemlig:

"På Ruby Tirsdag den 4. september (lille ordspil på Stones-sangen "Ruby Tuesday", red.) er der nogle nyheder på vej, og vi ønsker, at I skal være en del af det".

Den føromtalte anonyme kilde har ifølge Billboard.biz desuden afsløret, at bandet vil blive betalt hvad der svarer til 148,5 millioner kroner for de fire shows.

I juli, da The Rolling Stones fejrede 50-års jubilæum for deres første koncert, lød det således:

"I får os helt sikkert at se sammen snart. Det har været rigtig sjovt at være sammen igen, og der er mange minder. Jeg kan ikke begribe, at det er 50 år siden. Vi har hængt ud, set en del til hinanden og vi vil spille nogle jobs", lød det fra Jagger i forbindelse med åbningen af fotoudstillingen The Rolling Stones: 50 i Londons Somerset House. Og da The Evening Standard fik mulighed for at spørge ham hvornår, lød svaret: "Til efteråret".

De to koncerter i London skulle angiveligt blive afholdt på O2 Arena i East London, som har kapacitet til 20.000 tilskuere. Disse live-koncerter vil blive de første som bandet spiller siden deres "A Bigger Bang"-turné, hvor også Danmark fik besøg i både Forum Horsens i 2006 og i Parken i 2007.

GAFFAs Lars Löbner Jeppesen dryssede fem stjerner ud over koncerten i Horsens og beskrev den blandt andet således:

"Det er umiddelbart svært at sætte en finger på, hvad der har kunnet været gjort anderledes og bedre ved aftenens koncert. Selvfølgelig vil der altid være nogle sange, man hellere vil have hørt end andre, men det er altså et uundgåeligt problem, når man har med at band at gøre, der har flere hits end den danske singlechart".

Tidligere på ugen kunne vi desuden fortælle, at Mick Jagger havde afsløret på Twitter, at bandet befandt sig i et studie i Paris. Det kom i kølvandet på Keith Richards' udtalelse tidligere på sommeren, hvor han fortalte, at bandet igen var i øvelokalet, og at man kunne forvente at se de gamle makkere på scenen sammen allerede til efteråret.

Følg The Rolling Stones tryk på hjertet

The Rolling Stones: O2 Arena, London
26-11-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
8 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Hvad kan bruge rygter til??
0
Lad os håbe på London. Så skal der bestilles ved lugen...
0
Sikke en nyhed
0
Det er jo bare IMPONERENDE med The Rolling Stones, så STOR respekt herfra. :o)
0
Imponerende er det i al fald, at folk stadig gider se dem (barely a)live...
0
Ha-Ha, 70 årige oldinge, med indlagt syn og ørefilter.Det er sgu`40 år siden de kunne spille og synge! Patetiske og ynkelige gamlinge.LATTERLIGT
0
Det er et af de få bands jeg virkeligt gerne vil nå at se inden de kradser af! Ikke et ondt ord om dem herfra.
0
Problemet med Stones er bare, at hvis først man har set dem en gang, bliver man simpelthen nød til at se dem igen

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Rolling Stones: 365 Days (Bog)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Badges 38 mm
TILBUD: 49,00 kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Bar Stool
Kr. 499,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (BluRay)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (DVD)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Plus

Oplev Rolling Stones i London
Billetterne blev udsolgt på få minutter til The Rolling Stones koncert i Hyde Park. GAFFA Plus har fået fat i et begrænset antal og inviterer nu på musikrejse til London til en formidabel pris.
Fra 4995,-
Annonce