Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 10-09-2012 kl. 09:49

Martin Hall udgiver post-punk-bog

Sangeren og forfatteren udsender artikelsamlingen "Nostatic!" på GAFFA Forlag

Gennem de seneste år har sangeren, sangskriveren, musikeren og forfatteren Martin Hall skrevet en række store features til GAFFA om blandt andre Sex Pistols, Joy Division og Throbbing Gristle. Alle artiklerne har fungeret som punktnedslag til en aktuel anledning, hvad enten det så har været et jubilæum eller en gendannelse. Nu udkommer artiklerne i bogform under titlen "Nostatic!" De samlede artikler er den første sammenhængende fortælling på dansk om punk- og postpunkperioden, som den primært udspillede sig i Storbritannien.

Martin Hall var som udøvende musiker selv en del af den scene, der brød igennem i årene omkring 1980, og det mærkes tydeligt, når man læser "Nostatic!" Hall citerer flittigt datidens engelske musikpresse, ligesom han konstant perspektiverer de forskellige kunstneres indbyrdes forhold og interesser, hvad enten det drejer sig om situationisme, amfetamin, fransk lyrik eller satanisme.

Der tegnes med andre ord noget nær et totalportræt af den scene, der om nogen har stået fadder til tidens ombejlede indie-kultur, og portrættet suppleres af de illustrationer, som maleren og musikeren Knud Odde har udført til bogens tolv kapitler.

I "Nostatic!" kan man blandt andet læse om følgende kunstnere og pladeselskaber:

Sex Pistols, Joy Division, Factory Records, Throbbing Gristle, The Cult, Adam & The Ants, The Skids, Richard Jobson, Les Disques du Crépuscule, Echo & The Bunnymen, Diamanda Galás, Death in June, The Pop Group, Mark Stewart, Crawling Chaos, The Associates og Billy Mackenzie.

"Nostatic!" udkommer tirsdag den 2. oktober på GAFFA Forlag, og samme dag kl. 19.00 præsenterer Martin Hall bogen ved et arrangement på Københavns Hovedbibliotek i samtale med dagbladet Informations musikredaktør Ralf Christensen. Der er gratis adgang. Læs mere på Facebook.

"Nostatic!" er på 230 sider. Vejledende udsalgspris 229,-

Bogen kan købes direkte i GAFFA Shop.

Følg Martin Hall tryk på hjertet

Martin Hall fylder 50
26-04-2013 (nyhed)
Martin Hall: Hofteatret, København
26-04-2013 (anmeldelse)
Martin Hall: Phasewide, Exit Signs
31-03-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Hall Martin: Introducing Roseland(ep)
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Hall, Martin: Live At Sct. Pauls (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Hall, Martin: Nostatic (Bog)
Kr. 229,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Plus

Martin Hall - Nostatic!
Gennem de seneste år har sangeren, sangskriveren og forfatteren Martin Hall skrevet en række store features til GAFFA om bl.a. Sex Pistols, Joy Division og Throbbing Gristle. Nu udkommer artiklerne i bogform under titlen NOSTATIC!, og du får rabat på bogen i GAFFA Plus.
199,- SPAR 30,-
Annonce