Rihannas nye album annonceret ved en fejl
I en tweet, som nu er slettet, meddelte popsangerindens franske pladeselskab, at syvende album er på vej
Ifølge en annoncering, som lader til at være kommet for tidligt ud, udsendes Rihannas syvende album i november. Det var den franske afdeling af pladeselskabet Def Jam, der havde skrevet nyheden på Twitter, hvor de også meddelte, at en ny single bliver udgivet på mandag. Beskeden – citeret af The Guardian – er siden hen blevet fjernet, og Def Jam har efterfølgende udtalt, at de forventede en ny annoncering om Rihanna i går, hvilket dog endnu ikke er sket.
En af Frankrigs mest populære dj's, Benjamin Galouye, bekræftede også nyheden: "Rihanna har premiere på en ny single på mandag (morgen i USA). Første track fra hendes kommende album, som forventes at udkomme sidst i november", skrev han på Twitter.
I sidste uge tweetede den 24-årige sangerinde tekstpassager, som højst sandsynligt er fra hendes nye single: "You and I ... We're beautiful like diamonds in the sky!". Samtidig annoncerede hun sin amerikanske "Diamonds Tour", som begynder til foråret.
Rihanna har i de sidste syv år udgivet seks fuldlængde-album. Det seneste med titlen "Talk That Talk" udkom i november 2011, hvor det blev anmeldt til fire stjerner i GAFFA, og sidste efterår gæstede sangerinden Jyske Bank Boxen i Herning til en koncert, som hun modtog hele fem stjerner for fra anmelder Michael José Gonzalez.















14-09-12 11:28
14-09-12 15:40
:)
14-09-12 23:58
A Girl Like Me (2006)
Good Girl Gone Bad (2007)
Rated R (2009)
Loud (2010)
Talk That Talk (2011)
Det giver seks album på seks år (2005 til 2011). Det kommende bliver så hendes syvende album, syv år efter hendes første album. Simple math.
#1 Btw. Beatles udgav 12 albums på syv år. Det er næsten to albums om året! Var Beatles en pengemaskine?
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.