Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 20-09-2012 kl. 11:01

Yoko Ono tildeler Pussy Riot Lennon-pris

The Lennon/Ono Grant For Peace bliver i år tildelt til den fængslede russiske punkgruppe

Af Charlotte Dons
Foto: PA Photos

Sagen om de fængslede Pussy Riot-piger har skabt røre i hele verden, og nu tilslutter Yoko Ono sig endnu engang hæren af offentlige personer, som udtrykker deres støtte til punkgruppen. Yoko Ono tildeler Lennon/Ono fredsprisen, der uddeles hvert andet år, til fem forskellige aktivister og kandidater. Pussy Riot skal dele prisen med fredsaktivisten Rachel Corrie, som døde i 2003, forfatter John Perkins og nyligt afdøde Christopher Hitchens, som var kendt som forfatter, samfundsdebattør, litteraturkritiker og journalist. Den sidste kandidat er endnu ikke offentliggjort.

Prisceremonien vil finde sted i Reykjavik den 9. oktober, hvilket kunne have været John Lennons 72-års fødselsdag. Dog vil prisen til Pussy Riot blive givet allerede på fredag i New York i håbet om, at de vil blive løsladt snarest. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International oplyser, at prisen til Pussy Riot bliver modtaget af Pjotr Verzilov, som er gift med en af de fængslede punk-musikere, Nadja Tolokonnikova.

De tre medlemmer af Pussy Riot, Nadezhda Tolokonnikova, 22 år, Maria Aloykhina, 24 år og Yekaterina Samutsevich, 30 år, har siddet varetægtsfængslet siden marts måned. Sagen er blevet udløst af, at pigerne opførte en opsigtsvækkende optræden i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva den 21. februar i år. Her sang de maskerede kvinder sangen "Holy Shit", en protest mod den ortodokse kirkes støtte til præsident Vladimir Putin, og de opfordrede samtidig Jomfru Maria til at fjerne Putin. Sangen blev optaget på en video, der siden har gået verden rundt, og kvinderne blev i august sigtet for hooliganisme og fik en to-årig fængelsdom. To andre medlemmer af gruppen er flygtet ud af landet.

Hvis du endnu ikke har set videoen, der siden har ført til fængsling, massiv mediedækning og nu Lennon/Ono-fredsprisen, så se den her.

Følg Yoko Ono tryk på hjertet

Yoko Ono fylder 80
18-02-2013 (nyhed)
11 Essentielle - februar 2012
31-01-2012 (artikel)

Følg John Lennon tryk på hjertet

Yoko Ono fylder 80
18-02-2013 (nyhed)
John Lennon: Nowhere Boy
12-04-2011 (anmeldelse)

Følg Pussy Riot tryk på hjertet

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Det er noget vrøvl at skriver at "de to resterende medlemmer af gruppen er flygtet...". Pussy Riot er et større kollektiv af medlemmer. Mere end 10 skønnes det. Alt efter event/happening, deltager det nødvendige antal aktører.

Log ind for at kommentere.