Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 21-09-2012 kl. 10:38

Neil Young er hoppet på vandvognen

Den 66-årige sanger og sangskriver har droppet både alkohol og sjov tobak

Neil Young har netop færdiggjort sine erindringer, "Waging Heavy Peace", og i den forbindelse har den 66-årige sanger lagt op til flere nydelsesmidler på hylden. "Jeg har gjort det (drukket og indtaget euforiserende stoffer, red.) i 40 år. Nu vil jeg se, hvordan det er ikke at gøre det. Det er et nyt perspektiv", siger Young til New York Times og tilføjer samtidig, at han har været ædru i omkring et år.

Selvom Young har epilepsi og har lidt af en aneurisme (pulsåreudvidelse, red.) i hjernen i 2005, der angiveligt fik ham "til at ryge joints, som andre ryger cigaretter", har han altså også lagt mariuanaen på hylden i forbindelse med arbejdet med "Waging Heavy Peace", der udkommer den 11. oktober.

Ironisk nok er Young og Crazy Horse klar med albummet "Psychedelic Pill", der udkommer den 29. oktober og indeholder nogle af hans længste jams, herindblandt den 28 minutter lange "Driftin' Back". Det vil være tilgængelig på både dobbelt-cd og tripel-vinyl, og derudover vil der blive lavet videoer til hvert af pladens numre. Albummet bliver det første med udelukkende nyt materiale fra Neil Young og Crazy Horse siden "Greendale" fra 2003 og kommer til at indeholde den fulde line-up i form af Billy Talbot (bas), Ralph Molina (trommer) og Frank Sampedro (guitar).

 

Følg Crazy Horse tryk på hjertet

Neil Young & Crazy Horse: Americana
03-06-2012 (anmeldelse)

Følg Neil Young tryk på hjertet

Neil Young: Selvbiografi
04-01-2013 (anmeldelse)
Neil Young: Waging Heavy Peace
23-09-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.