Kristian Leth fordansker Neil Young

Klassikeren "Helpless" er blevet fordansket til "De Glemte"

Tilbage i juni udgav The William Blakes-sangeren, -musikeren, forfatteren, pladeselskabsmanden og den tidligere tv-vært Kristian Leth sit første soloalbum, "Hjemad". Indspilningerne indbefattede blandt andet en dansksproget fortolkning af Neil Youngs klassiker "Helpless" med titlen "De Glemte". Imidlertid fik Kristian Leth ikke lov at udgive sangen af rettighedsmæssige årsager. Han må dog gerne lægge den ud på Soundcloud, så det har han nu gjort, og du kan høre Leths bud på Neil Youngs klassiker anno 2012 her.

– Jeg er stadig så glad for indspilningen, at jeg synes, jeg måtte dele den med verden. "De Glemte" er en omskrivning af Neil Youngs mesterværk "Helpless". Det er ikke en oversættelse, men en omdigtning. Min version af den samme følelse i en anden tid, fortæller Kristian Leth om sangen, der blandt andet rummer linjerne "vi blev blæst væk af historiens vingesus / vores Woodstock var to tårne, der styrtede i grus."

"Helpless" blev oprindelig udgivet på albummet "Déjà Vu" i 1970 med Crosby, Stills, Nash & Young og er siden blevet fortolket gentagne gange af navne som Buffy Sainte-Marie, The Band (i filmen "The Last Waltz" med Neil Young og Joni Mitchell i front), k.d. lang, Cowboy Junkies og Patti Smith. Young har også fremført den hyppigt på sine egne turnéer.

Kristian Leth kan opleves live i aften på Ideal Bar i København og i morgen på VoxHall i Aarhus. Billetter kan købes via GAFFA Live.

Start med dig selv

Da Kristian Leth udgav "Hjemad", gav han et langt interview til GAFFA, og her blev det blandt andet til følgende ordveksling:

Flere af sangene på albummet synes at kredse om klodens tilstand. I "Et Langt Farvel" synger du blandt andet: "Sig farvel til verden, før den forsvinder." Er du pessimist på verdens vegne?

– Man kan vel ikke undgå at være bekymret, men jeg er også optimistisk. Men man bliver nødt til at gøre op med sig selv, hvordan man vil agere i verden og ikke bare opføre sig som en parasit. Jeg tror, det store hænger sammen med det små.

– Vores største problem i dag som mennesker er, at vi i den vestlige verden forsøger at sætte os selv i sammenhæng med hele verden, fordi vi er globalt bevidste, politisk bevidste. Det er første gang i verdenshistorien, det sker. Før har man sat sig i forbindelse med først sin familien, siden nationen. Nu mener vi, at det er moralsk rigtigt, at vi forbinder os med hele verden. Det virker jo logisk, men det er også et kæmpestort problem, for det er en fuldstændig umulig opgave. Så får vi en kæmpe fremmedgjorthed, som er det, det meste moderne kunst handler om. Man kan ikke finde sig selv til rette i verden, fordi denne verden refererer til mindst nogle millioner menneskers liv.

– Man bliver nødt til at starte med sig selv og sine umiddelbare omgivelser, sit lokalmiljø, lidt som i Michael Jacksons "Man in the Mirror" (med linjen "if you wanna make the world a better place / take a look at yourself and then make a change", red.). Man skal sørge for, at man har det godt, for det er den eneste måde, man kan få overskud til at gøre noget ved resten af verden. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man starter med at have dårlig samvittighed over, at vi er med til at ødelægge miljøet eller fører krig i Afghanistan, noget, som vi ikke har nogen indflydelse på. Det er ikke fordi, man skal melde sig ud af samfundet, men man skal finde ud af, hvad man vil i verden. Det er meget svært for min generation og generationen lige før min og lige efter min at finde ud af. Skal vi gøre oprør eller være dem, der sætter standarden? Jeg har ikke de forkromede svar, siger Kristian Leth og fortsætter:

– Jeg var utrolig optimistisk for ti år siden, hvor jeg så, at min egen generation turde mene noget efter generation X og 90'er-helvedet med ironi. Det var befriende, at bands lavede sange, som mente noget, og vi fik også hele lo-fi-bølgen Men nu synes jeg, det er blevet til en formfuldendt indie-identitet, hvor vi alle sammen står og klynker, og så blev det til indie-folk og shoegazer-revival. Jeg havde forventet mere. Der skal mere til end at se en Kony-film på YouTube (Joseph Kony, guerillaleder fra Uganda, som er eftersøgt for krigsforbrydelser. En dokumentarfilm om ham blev et stort hit på YouTube i marts 2012, red.). Vi er ikke ved vejs ende, nu hvor vi er i starten af 30'erne. Hvis vi tror det, så går min generations store potentiale tabt.

Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion.