Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 28-09-2012 kl. 10:58

Sebastian klar med ekstrakoncert og ny gæstesangerinde

Den folkekære sangskriver har tilføjet en ekstra koncert og en ekstra gæst til jubilæumstouren

I november drager Sebastian ud på en jubilæumsturné i anledning af, at gennembrudspladen "Den Store Flugt" har 40-års fødselsdag. To af koncerterne foregår i DR Koncerthuset, og nu sætter sangskriveren en ekstra koncert til salg i huset, søndag den 18. november. Forsalget til ekstrakoncerten er netop gået i gang. Der vil til alle tre koncerter være gæsteoptrædener fra den danske sangerinde Lis Sørensen.

Der er desuden gæstesangere med på hele turnéen, og nu afslører Sebastian en ny. Det bliver sangerinden Kaya Brüel, der vil deltage i koncerterne i Musikteatret i Holstebro og Musikhuset i Aarhus. Brüel har tidligere arbejdet sammen med Sebastian på album, men også som solist ved koncerter. De tidligere offentliggjorte solister på turneen er Lis Sørensen, Søren Huss, Sys Bjerre, Sara Grabow og Alberte.

"Min idé var, at de enkelte koncerter gerne måtte være noget særligt og festligt. Derfor syntes jeg, det kunne være sjovt at invitere nogle sangere med, som på den ene eller anden måde betyder noget for mig, og som har arbejdet med mine sange", siger Sebastian.

Sebastian er født i 1949, debuterede i 1971 med albummet "The Goddess" og fik sit gennembrud året efter med "Den Store Flugt". Han regnes for en betydelig sangskriver og er kendt for sange som "Rose", "Når Lyset Bryder Frem", "Du Er Ikke Alene", "Romeo" og "Nana". Seneste udgivelse fra den folkekære sangskriver er "Øjeblikkets Mester" fra 2011, som var Sebastians første album i 21 år – i den mellemliggende periode arbejdede han primært med at skrive musicals. GAFFAs anmelder Espen Strunk kvitterede med fem stjerner og skrev: "Og der er tale om øjeblikkelig årgangs-Sebastian: der er kælet for detaljen i arrangementerne og, hvad vigtigere er, Sebastian cementerer sin status som en ganske eminent sangskriver, som er helt sin egen og ikke rigtigt minder om nogle af sine kolleger."

Køb billetter til Sebastians koncerter via GAFFA Live.

 

 

Tip en ven
5 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Liste over ord, der langsomt bør udfases af sproget:

Folkekær.

Det blev ikke en lang liste, men den er vigtig.
0
Folkekær? Det ord beskriver da ellers meget godt Sebastian.

Som musiker og sangskriver er han bare genial, jeg elsker hans plader dog minus de musicals som han jo har lavet rigtigt mange af.

Jeg glæder mig meget til at høre den nye plade der er på vej!

Vdr "Folkekær", så mener du måske blot at det er ret kliche agtigt at bruge ordet, ikke? -- jeg synes ellers det er helt helt okay at bruge det ord i tilfældet af Sebastian. Han er elsket af rigtigt mange i min generation, dem på 40+. Den generation der var ung i 1970-80'erne. Dengang han lavede stor stor kunst,

som før nævnt her på Gaffa, så elsker jeg især hans musik 1979 Cirkus Fantastica til 1989 Danser på Vulkaner. Sebastian er i mine ører et kæmpe geni, på lige fod med Kim Larsen (Gasolin), Steffen Brandt (TV-2), Anne Linnet, Thomas Helmig, Peter A.G (Gnags) og hvad de nu hedder alle sammen.

Ps. alting var sgu rigtigt meget ved dengang disse navne var på toppen.
0
#2: Præcis. "Folkekær" beskriver vel generelt en uddøende race af kunstnere, der måske er "folkekære" - men hvad fanden betyder ordet egentlig? Ja, det betyder "elsket af folket", men som sådan kunne det også beskrive nyere kunstnere som Nephew, Kashmir, Nik & Jay, leverpostej og rullepølse.

"Folkekær" er et aldeles indholdsløst ord, der hører en svunden tid til.
0
#4 Så din pointe er at ordet er indholdsløst, MEN dog nemt at finde eksempler hvor det er beskrivende. Og ordet hører en svunden tid til, MEN passer også fint på nogle nutidige kunstnere.

jojo, måske inde i dit eget hoved.
0
#5 Så din pointe er at ordet er indholdsløst, MEN dog nemt at finde eksempler hvor det er beskrivende. Og ordet hører en svunden tid til, MEN passer også fint på nogle nutidige kunstnere.

jojo, måske inde i dit eget hoved.

Log ind for at kommentere.