Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 19-10-2012 kl. 16:23

Blur sætter dato på live-udgivelse

Fans kan glæde sig til en deluxe-boks inden jul

Af Charlotte Dons
Foto: Steffen Jørgensen (http://photo.jint.dk)

I forbindelse med afslutningen af De Olympiske Lege i London i år, kunne man i Hyde Park opleve "Best Of British". Hovednavnet var Blur, og de fik selskab af New Order, The Specials og Bombay Bicycle Club. Blurs optræden kunne downloades som live-cd allerede et døgn efter, at bandet var gået af scenen i London. Ugen efter kom den fysiske cd i et begrænset oplag, og nu offentliggør Blur, at de den 3. december sender et deluxe bokssæt på gaden.

Bokssættet kommer til at indeholde 4 cd'er og en dvd. Det vil være en dobbelt-cd med showet fra Hyde Park, en cd med bonusnumre og en eksklusiv cd "Blur - Live At The 100 Club". Dvd'en er en film fra Blurs optræden i Hyde Park. 

Tidligere i år besøgte Blur Bøgescenen på årets Smukfest. Her leverede de en koncert, som GAFFAs Peter Studstrup kaldte "Vellykket hitparade fra tændte britpop-jubilarer". Han gav koncerten fem stjerner og skrev blandt andet:

"På en aften, hvor Blur viste spændvidden i deres musikalske bagkatalog, med klar vægt på deres hits, sejrede orkesteret med en usentimental, smuk og festlig svanesang".

I forbindelse med Blurs besøg i Skanderborg lavede GAFFA et interview med dem. Det kan du læse her. 

Følg Blur tryk på hjertet

Blur: Parklive (Live In Hyde Park)
14-01-2013 (anmeldelse)
Blur til Øyafestival
06-12-2012 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.