Galleri: De flotteste albumkoncertfotos 2006-2012
I aften og i morgen spiller Saybia hele "The Second You Sleep" i Koncerthuset. Vi ser tilbage på de albumkoncerter, der har været i Danmark.
I aften og i morgen spiller de til lejligheden gendannede Saybia (billedet) en henholdsvis udsolgt og næsten udsolgt koncert i Koncerthuset i København, hvor de vil fremføre deres ti år gamle, storhittende debutalbum "The Second You Sleep" i sin helhed. Koncerten er den anden i P3's serie "P3 hylder store danske albums", som i oktober 2011 blev indledt med Kashmirs opførelse af hele "The Good Life"-albummet fra 1999.
Fænomenet albumkoncerter, hvor en kunstner eller et band spiller et album i sin helhed, har været meget populært i de senere år – måske som en modvægt til streaming- og downloadkulturens fokusering på enkeltnumre.
Herhjemme blev albumkoncerterne for alvor indvarslet, da Roger Waters på Roskilde Festival 2006 spillede det klassiske Pink Floyd-album "Dark Side Of The Moon" fra 1973, og siden da har talrige udenlandske og en del danske kunstnere spillet albumkoncerter på dansk grund. Blandt de mange kan nævnes Built To Spills "Perfect From Now On" på VoxHall i Aarhus i 2008, Lou Reeds "Berlin" i Operaen i København i 2008, Roger Waters' "Pink Floyd – The Wall" i Parken og Jyske Bank Boxen i 2011, Metallicas "The Black Album" i Fængslet i Horsens i juni 2012 og Paul Simons "Graceland" i Jyske Bank Boxen i juli 2012.
GAFFA har anmeldt og fotograferet alle de nævnte albumkoncerter og mange flere, og vi har samlet et galleri med de flotteste albumkoncertfotos i GAFFAs gallerisektion
Anmeldelser af alle koncerterne kan læses i GAFFAs anmeldelsessektion.
Billetter til Saybias koncert søndag kan købes via GAFFA Live









20-10-12 13:14
Der er vist faldet nogle ud...
- Eller måske er de ikke blandt "de flotteste fotos"? ,)
EFTERKLANG + DR UnderholdningsOrkesteret
Spiller "Parades"
DR Koncerthuset, 26. september 2008
http://gaffa.dk/anmeldelse/29119
Og...
DEN BEDSTE KONCERT jeg har oplevet I HELE MIT LIV!
(Skal vi sige regnet fra Radiohead på Barbue i Huset i Magstræde cirka 1993, og så frem til i dag)
CHOIR OF YOUNG BELIEVERS + DR UnderholdningsOrkesteret
Spiller "This Is For The White In Your Eyes"
DR Koncerthuset, 5. juni 2009
http://gaffa.dk/anmeldelse/32973
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.