Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 02-11-2012 kl. 16:23

The Savage Rose annoncerer ekstrakoncert

Der er sat en ny koncert i DR Koncerthuset på turnéplanen

Af Lisa Amtoft Jensen
Foto: Eric Klitgaard

Den 10. september udsendte The Savage Rose albummet "Love And Freedom", som fik flotte fem stjerner i GAFFA, og med albummet i bagagen er The Savage Rose draget på turné i Danmark, Norge og Grønland. Den 28. oktober spillede gruppen en udsolgt koncert i DR's Koncertsal, og for dem, som ikke nåede at få billet til koncerten, er der nu kommet en ekstrakoncert på turnéplanen samme sted den 2. december.

GAFFA var med i DR Koncerthuset den 28. oktober, og anmelder Torben Holleufer anmeldte koncerten til fem stjerner, og skrev:

"Nu er det Annisette, der er i front, og hun er udstyret med en stemme, der ikke har sin mage. I Danmark er der ingen, der når hende. For den store stemme, der altid har været der, får stedse nye udtryk. Og hun viste igen, at når det gælder raspende vibrato og de mange nuancer i stemmen, der er så unik og har så uafrystelig en karakter, så formår hun at være holdepunktet, der holder hele udtrykket på plads.Det kan bare ikke blive middelmådigt med hende ved roret. [...] Jeg giver en femmer alle odds til trods, for Annisette er en gylden kunstner, der topper igen og igen."

Annisette er det eneste tilbageblevne medlem fra den originale besætning i The Savage Rose. Gruppen brød massivt igennem med deres selvbetitlede debutalbum tilbage i 1968, som bød på en unik blanding af rock, soul og inspirationer fra den klassiske musik. Dette banede også vejen for international anerkendelse, og gennem karrieren er det blevet til mange priser og flotte anmeldelser.

Find din billet via GAFFA Live.

 

Følg The Savage Rose tryk på hjertet

The Savage Rose: Love And Freedom
08-09-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.