Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Prisvindende Nabiha: Det giver mig energi og ild

GAFFA | Af Rune Schlosser
Torsdag d. 10-01-2013 kl. 12:50
Foto: Tord Litleskare

Den 29-årige sangerinde Nabiha Bensouda modtog i går den fornemme pris European Border Breaker Award ved et storstilet uddelingsshow i den hollandske by Groningen under festivalen EuroSonic Noorderslag, der blev streamet live via YouTube. Det var et show, hvor prismodtagerne selv optrådte, og Nabiha var altså en af de i alt ti modtagere af prisen, mens det franske dj-kollektiv C2C løb med den overordnede Public Choice Award.

Nabiha er dog en sangerinde, som der bliver arbejdet utrolig meget med i forhold til det store udland. Der bliver arbejdet på femten lande i øjeblikket, men det er en proces, der fortsat er under udvkilking. GAFFA fangede den danske sangerinde, der har afrikanske rødder, umiddelbart efter showet.

Tillykke med prisen, nu melder du dig ind i en klub med Alphabeat, Agnes Obel, Aura, Ida Corr, Saybia med flere. Hvad er din umiddelbare reaktion efter at modtaget prisen under disse omstændigheder?

– Det er rigtig fint selskab, og jeg synes især, at C2C (de optrådte live og vandt også en pris red.) fra Frankrig er fantastiske, men jeg er også meget glad for Emeli Sandé og Niki & the Dove (de modtog også prisen red.). Det er rigtig fedt for mig at dele scene med nogle artister, som jeg også nyder at lytte til. Det har været en ret spændende oplevelse og en ret vild dag i dag. Øve, lave presse, gøre klar, og en minikoncert for radiostationen bagefter. Det er også bare rigtig fedt at blive udvalgt til at vinde sådan en stor international pris. Det er helt sikkert noget, jeg kan bruge til noget her i 2013, hvor det næste album kommer ud, og vi skal til at kigge mod udlandet med den.

Hvor meget betyder sådan en pris som den her egentlig – er det bare noget, man kan skrive på sine pressemeddelelser eller hvad?

– For mig personligt betyder den rigtig meget. Det er rigtig fedt, når der sidder en komité, som kigger virkelig mange bands igennem fra de europæiske lande og vælger, hvem der skal repræsentere Danmark som en af de ti vindere. For mig – på et personligt plan – giver det mig energi og ild til at blive ved med at gøre det, jeg gør. Det betyder rigtig meget. Så er det jo også fantastisk, at mit management, label og booking kan bruge den i udlandet, at jeg har fået det her thumb-print.

Sync-aftaler

Hvor mærker du mest interesse fra udlandet?

– Det er forskelligt. For eksempel ligger "Never Played The Bass" nummer et på Dance Charten i Ungarn lige nu. Den har også ligget nummer et på airplay-charten. Der har været en del i USA, da jeg havde en masse syncs (for eksempel når musik bliver brugt i serier, reklamer, film eller lignende red.) derovre i 2012, og jeg har også været derovre og spille. Det skifter lidt, og det er bare rigtig dejligt at komme rundt til flere lande. Det betyder meget for mig.

Hvilke syncs har du haft?

– Vi havde en masse på VH1. Vi havde Basketball Wifes Of L.A., som brugte en del. Det gjorde Mob Wifes også. Jeg var faktisk i New York og spille på en homo-klub, hvor der var to af de her Mob Wifes, og det var en ret vild oplevelse.

Hvor har I selv arbejdet mest målrettet i forhold til udlandet?

– Jeg har lavet begge plader i England.  Jeg har management derovre, så selvfølgelig er der også meget fokus der. Jeg arbejder sammen med nogle fantastiske folk, der er vandt til at omstille sig – og gøre det hurtigt. Det er rigtig fedt at være til rådighed for de lande, der har interesse for min musik.

Udlandsambitioner

Dit pladeselskab disco:wax udtaler selv, at der virkelig bliver satset på dig i udlandet – hvad er din egen ambition om udlandet?

– Jeg er meget lykkelig for at have et label, der bakker mig op på den måde. Det er vigtigt for mig at have nogle folk omkring mig, der tror på projektet. Jeg er meget stolt og glad, fordi jeg føler, at jeg har 120 % opbakning fra dem. De vil de samme ting som mig, og de har de samme drømme om at nå ud fra Danmark og ramme folk i andre lande. Det har altid været mit drøm at nå så langt som muligt. Der er ikke nogen grund til at begrænse sig selv, hvis det bare er det, jeg vil. Så der er fuld fart fremad, og så må vi se, hvad den her rigtig fine Border Breaker-pris bringer med sig. Vi arbejder i hvert fald for fuld skrue for at komme hele vejen rundt.

Hvad skal du elles lave her på EuroSonic?

– Jeg skal hjem. Hvor kedeligt er det lige? Haha. Vi tager hjem, da jeg skal hjem og lægge vokaler til mit album, og så har jeg nogle jobs og sådan nogle ting – ellers ville jeg gerne ud og se en masse, og jeg ved, at Lukas Graham-drengene kommer og spiller på fredag. Dem ville jeg gerne havet kommet og bakket op om, men de klarer sig også rigtig fint uden mig, tænker jeg.

Hvis du skulle gisne om en dansk artist, der kunne modtage prisen i 2014, hvem skulle det så være?

– Uh, det er meget svært. Der er rigtig mange, jeg gerne ville vælge, men Barbara Moleko er jo mit hjertebarn, da hun også har været min korsangerinde. Men det svært – det kunne være mange.

Følg Nabiha tryk på hjertet

Følg Eurosonic 2013 tryk på hjertet

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

I dag, kl. 13:09

Reportage: P6 Beat Rocker, Koncerthuset

Både garvede veteraner og nye stjerneskud gæstede lørdag Koncerthuset, hvor P6 havde sørget for en mindeværdig aften i musikkens tegn

1    
I dag, kl. 09:05

Madonna haste-udgiver 6 nye numre

Efter læk af demoer fra sangerindens kommende album gør hun selv sangene tilgængelige på iTunes og hinter med en udgivelsesdato

3    
I dag, kl. 08:36

LISERSTILLE begår darling-massakre og opruster i Europa

Den aarhusianske kvartet signer med stort belgisk bookingbureau og søger samtidig støtte hos deres fans til at indspille nyt album

0    
I dag, kl. 07:00

Julekalender låge 21: Hør årets bedste sang ifølge Lukas Graham

Alle de nominerede til GAFFA-Prisen har valgt deres favorit fra 2014

0    
I går, kl. 11:30

20 musikspørgsmål til Tidsrejsen-aktuelle Patricia Schumann

Den julekalenderaktuelle skuespiller fortæller om sit forhold til musik

0    
I går, kl. 11:00

Se GAFFAs satiretegninger fra 2005 om bl.a. kongehuset vs. Missy Elliott

Nu kan du også se Stjernepladsen på GAFFA.dk

0