Nyhed

Gavin DeGraw til DMA

Den amerikanske sanger optræder til Danish Music Awards

Det er vel næppe en overdrivelse at sige, at Gavin DeGraw det seneste år har taget Danmark med storm. Den amerikanske sanger spillede sidste år tre udsolgte koncerter herhjemme på mindre end tre måneder, og medvirkede desuden i DR's store juleshow sammen med bl.a. Lucie Silvas og Katie Melua.

Nu vender den populære sangskriver så tilbage for denne gang at optræde til Danish Music Awards 2006, der finder sted i KB Hallen lørdag 11. marts og sendes direkte på DR1 fra kl. 20.00. Til det stort anlagte show vil man desuden kunne opleve blandt andre TV-2, Outlandish, Anna David, Bikstok Røgsystem, Mew, Carpark North samt Anden med band.

Gavin DeGraw kan desuden opleves live den 11. august på Plænen i Tivoli og dagen efter på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.


ANNONCE