15 facts, du ikke vidste om Bowie

15 facts, du ikke vidste om Bowie

David Bowie er aktuel med sit første nye album i 10 år, "The Next Day", der udkommer 11. marts. I den anledning har vi fundet 15 interessante facts frem om den legende legende. Vi har også samlet en lang række billeder fra hele Bowies mere end 40 år lange karriere i GAFFAs gallerisektion, du kan læse en stor portrætartikel i GAFFAs artikelsektion, se stribevis af hans musikvideoer her, læse GAFFAs anmeldelse af "The Next Day" i GAFFAs anmeldelsessektion og læse gamle Bowie-interviews i GAFFAs arkivsektion.

1) Bowie erklærede sig selv som bøsse i et interview tilbage i 1972. Han ændrede dog dette til at være biseksuel i et interview med Playboy i 1976. Bowie udtalte efterfølgende i Rolling Stone i 1983, at det var hans største fejl nogensinde, at han havde udtalt sig om sin seksualitet offentligt.
2) Bowie kan både spille på 12-strenget guitar, alt-, tenor- og barytonsaxofon, hamonika og cello. Bare for at nævne et par instrumenter.
3) Han har samme fødselsdag som Elvis Presley. Nemlig den 8. januar. Ifølge ekskonen Angie Bowie kan Bowie lave en genial parodi på den 12 år ældre sanger.
4) Hans venstre pupil er konstant udvidet. Det skyldes et slagsmål med skole-kammeraten George Underwood, da de to skændtes over den samme pige. Underwoods tommelfingernegl kradsede Bowie i øjet, som nu er enten brunt eller blåt, afhængig af lyset.
5) Hans første udgivelse i 1964 var under navnet "Davie Jones with The King-Bees". Bowie skiftede efterfølgende kunsternavn fra Davie Jones til David Bowie på grund af navne-ligheden med The Monkees-sangeren Davy Jones.
6) I 1990 kunne hans fans ønske, hvilke numre han skulle spille på sin verdens-turné. Det mest ønskede nummer blev "The Laughing Gnome", som sjovt nok af mange fans er set som det værste Bowie-nummer nogensinde. Bowie spillede det da heller ikke.
7) Bowies første hit i England, "Space Oddity" fra 1969, blev brugt under BBC's dækning af månelandingen.
8) I 1970 dannede Bowie bandet The Hype, der iklædte sig superheltekostumer, når de optrådte. De blev buh'et af scenen alle steder, de spillede. Gruppen blev opløst ret hurtigt.
9) I 2007 lagde han stemme til karakteren "the Lord Royal Highness" i en episode af tegneserien SpongeBob SquarePants.
10) Nephews nuværende keyboardspiller René Munk Thalund interviewede i 2002 David Bowie, da Thalund skrev for GAFFA. Læs interviewet her.
11) Hans ansigt optræder på samtlige af hans albumcovers på nær den engelske udgave af "The Buddha Of Suburbia".
12) Er nævnt i Kraftwerks sang "Trans Europe Express": "Meet Iggy Pop and David Bowie – Trans Europe Express!".
13) I 1998 var Bowie ganske fremsynet, da han startede internet-udbyder-firmaet "Bowienet".
14) Bowie siger selv, at han moonwalkede, lang tid før Michael Jackson fortryllede verden med de særlige trin i 1984. Bowie skulle angiveligt have lært det af den berømte koreograf Toni Basil i forbindelse med sin Diamond Dogs-tour i 1974.
15) I 2009 blev der fundet en ny edderkoppe-art i Malysia. Den fik navnet Heteropoda Davidbowie. Æren skyldes Bowies musikalske bidrag til den truede arakno-fauna med blandt andet albummet "Ziggy Stardust and the Spiders from Mars".  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA