Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Albumaktuelle Teitur drager på turné

GAFFA | Af Cæcilie Salomonsen
Onsdag d. 11-09-2013 kl. 17:05

Senere på måneden udgiver Teitur albummet "Story Music", og for at markere udgivelsen drager han på en turné, der blandt andet tager ham rundt omkring i det danske land. Det hele skydes i gang den 19. september, hvor den færøske sanger spiller på Viften i Rødovre.

Albummet "Story Music" er indspillet i en gammel isfabrik på Færøerne, som er bygget op til studie – i øvrigt Færøernes første musikstudie. Det er derfor det første album, Teitur optager på Færøerne, og det er indspillet med Teiturs mangeårige samarbejdspartner, produceren Jonas Bloch Danielsen i samarbejde med norske George Tanderø (A-ha, Lene Marlin, Magnet etc) og den hollandske producer Reyn.

Albummet rummer alt fra minimalistiske udtryk til brede lydlandskaber og store orkesterarrangementer. Om albummet fortæller Teitur selv:

"Story Music er kompositioner og storytelling. Musikerne er for det meste lokale navne i alderen 9-86 år. I alt 60 styk. Det er i de fleste tilfælde indspillet og sunget live, og jeg har stået for alle arrangementer på nær enkelte, blandt andet et af Van Dyke Parks. Der er dansable numre, palindromsange, repetitioner, Disney-agtige sange, store kompositioner, sange med blot to akkorder, monotoni, Michala Petri, grotte-optagelser, drone-feedback-guitarer, pinlig stilhed og meget mere. Det er, med andre ord: Story Music."

Teitur debuterede i 2003 med albummet "Poetry & Aeroplanes", der blev fulgt op af "Stay Under The Stars" (2006), det færøsksprogede "Kata Hornid" (2007), det herhjemme guldsælgende "The Singer" (2008) og "Let The Dog Drive Home" (2010). Han har desuden udgivet live-dvd'en "A Night At The Opera" (2009) og ep'en "Four Songs" (2012).

Billetter til koncerterne kan findes via GAFFA Live.

Touroversigt: 

19. september - Viften, Rødovre

20. september - Glassalen i Tivoli, København

24. september – Fermaten, Herning

25. september – Skråen, Aalborg

26. september – Train, Aarhus

27. september – Sønderborghus, Sønderborg

28. september – Posten, Odense

29.september – Det Bruunske Pakhus, Fredericia

25. oktober – Indra, Hamburg

26. oktober – Privateclub, Berlin

27. oktober – Ampere, München

4. november – St. Pancras Old Church, London

Følg Teitur tryk på hjertet

Vær interaktiv med Teitur
05-08-2014 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

I dag, kl. 14:32

GAFFA-Prisen er tilbage – og klar med de første navne

For femte gang inviterer GAFFA til prisfest på Bremen Teater

0    
I dag, kl. 17:53

Guide: 11 essentielle koncerter i weekenden

Har du planer for weekenden? Hvis ikke, så se her – der er masser af spændende koncerter

0    
I dag, kl. 13:34

Prince interviewet af fans – men svarede kun på ét spørgsmål

Prinsen er ikke den store dyrker af tovejskommunikation

12    
I dag, kl. 16:38

CPH:DOX er klar med fuldt musikprogram

Nu afslører festivalen musikprogrammet og tilføjer et nyt stort band

0    
I dag, kl. 14:34

Støttegruppe raser over Maroon 5-musikvideo

Maroon 5’s nye blodige og bizarre musikvideo er under massiv kritik fra en støttegruppe for seksuelt krænkede personer

1    
I dag, kl. 14:19

Mød Naja Rosa og Annisette til GAFFA Library Session

Nu har du chancen for at møde to af Danmarks mest spændende musikere på Biblioteket Frederiksberg

0