Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 06-07-2006 kl. 14:15

Stone Sour udsender nyt album

”Come What(ever) May” er på gaden mandag den 1. august

Af Stig Nielsen

Stone Sour, der blandt andre består af Slipknot-drengene Corey Taylor og Jim Root, sender ”Come What(ever) May” på gaden mandag den 1. august. Albummet, der er opfølgeren til debuten ”Stone Sour” fra 2002, vil komme til at indeholde 12 sange, der er indspillet i januar i Dave Grohls Studio 606 i Californien.

Bandets originale trommeslager, Joel Ekman, måtte i øvrigt forlade bandet midt under indspilningerne på grund af sygdom i familien, men Stone Sour modstod dog fristelsen til at bede Grohl om at sætte sig bag gryderne på indspilningerne. I stedet hyrede bandet rutinerede Roy Mayorga, der tidligere har spillet med i Soulfly, og han er siden blevet en fast del af bandet.

De fleste har indtil nu betragtet Stone Sour som et sideprojekt, men i et interview til AOLmusic har Corey Taylor understreget, at bandet ikke er et sideprojekt i forhold til Slipknot, men derimod et rigtigt band, hvor alt bliver gjort og ment 100 procent. Og det er jo godt nyt for Stone Sours voksende fanskare, der sandsynligvis blev forøget under bandets overbevisende opvarmningskoncert for Alice in Chains i Store Vega i juni.


Stone Sours officielle hjemmeside

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.