Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 19-07-2006 kl. 13:20

Darren Hayes gifter sig med mand

Den tidligere Savage Garden-forsanger er blevet viet til sin kæreste igennem to år

Af Jacob Chapelle Juul

Darren Hayes, tidligere forsanger i duoen Savage Garden, er blevet gift med kæresten igennem to år, Richard Cullen. Vielsen fandt sted i London og var den lykkeligste dag i sangerens liv, udtaler han til People Magazine. Den australske Hayes var, før han sprang ud, gift i fire år med sin kvindelige ungdomskæreste Colby Taylor. Ægteskabet endte i 1998.

“Vi var meget unge, da vi blev gift, og vi var ikke færdige med at udvikle os som mennesker. I dag lever vi hvert vores liv, sagde Hayes i et interview tilbage i 2000.

Det var også tilbage i slut-halvfemserne at Savage Garden-karrieren begyndte at tage fart, hvilket siden hen resulterede i 12 millioner solgte albums. I 2001 opløstes bandet, og Darren Hayes gik fra Daniel Jones – den anden halvdel af succes-bandet – og besluttede sig for at prøve lykken solo.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.