CODY annoncerer nyt album og turné

CODY annoncerer nyt album og turné

Det syv mand store band CODY udgiver den 10. februar albummet "Windshield", som bliver deres tredje fuldlængdealbum. I forlængelse af udgivelsen drager frontmand Kaspar Kaae og company på danmarksturné, hvor man kan opleve dem på ni forskellige spillesteder landet rundt. Den første single fra det kommende album er "The Medic Blues", som udgives 2. december.  

CODY udgav i 2012 albummet "Fractures", som fik en særdeles flot anmeldelse af GAFFAs Michael José Gonzalez, der gav det fem stjerner med følgende ord: "Endnu en fuldtræffer fra den pragtfulde københavner-septet."

I årets løb har CODY blandt andet spillet til Spot Festival, i DR's Koncerthuset sammen med Copenhagen Phil og på VoxHall. GAFFA var til stede ved sidstnævnte koncert, hvor bandet fik fem stjerner af Ole Rosenstand Svidt, som skrev "Fornem koncert i spændingsfeltet mellem americana og post-rock."

Du kan i det kommende år opleve Cody på følgende steder:

27.02 Studenterhuset, Aarhus

28.02 Studenterhuset, Ålborg

01.03 Fermaten, Herning

02.03 Stars, Vordingborg

06.03 Studenterhuset, Odense

07.03 Det Bruunske Pakhus, Fredericia

08.03 Turbinen, Randers

14.03 Templet, Lyngby

15.03 Bremen Teater, København

Find billetter via spillestedernes hjemmesider.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA