The Attic Sleepers: Et lille band med en stor stemme

The Attic Sleepers: Et lille band med en stor stemme

Danske Mathias Barfoed og Matias Knigge Laursen, der tilsammen danner indie-bandet The Attic Sleepers, har spillet sammen i efterhånden en del år, men det er første gang, de står over for at skulle udgive en studieplade, som vil være tilgængelig i 2014. GAFFA mødte dem på en københavnsk café til en snak om det at være upcoming, om op- og nedture og om, hvor stor betydning musik egentlig har.

"Det bliver spændende at få pladen ud, nu når vi har brugt så fandens meget tid på den. Det bliver selvfølgelig spændende at høre, hvad folk synes. Jeg kan nærmest ikke vente med at udgive den." Sådan lød svaret fra forsanger Mathias Barfoed, da der blev spurgt ind til udgivelsen af deres debutplade. Et forholdsvist kort og kontant svar, men med en ærlig tone. Da emnet drejede sig mere ind på selve processen og skabelsen af pladen, blev svarene mere reflekterede, men absolut med den samme ærlighed i stemmen, indledt af Matias Knigge.

Knigge: – Vi gik i studiet i midten af januar 2013. Der var vi så i lidt over tre uger, i et studie på Møn. Processen bagefter handlede om at skabe den rigtige lyd, og derfor var perioden, hvor pladen blev mikset, en lang og hård proces. I den periode kunne man nogle gange godt være nede i kulkælderen.

Barfoed: – Ja, det var en rigtig hård proces, og vi blev også noget opgivende undervejs. Matias og jeg var meget enige om, hvordan vi ville have det til at lyde, men det var som om, vi ikke rigtigt kunne få det formidlet. Den producer, vi startede med, kunne ikke helt følge os på det punkt. Og ellers var han bare kørt træt i det til sidst. Vi boede jo i det studie i 17 dage, og undervejs nåede vi bare til et punkt, hvor vi alle var gået lidt kolde i det. Det var én lang proces, hvor det hele bare skulle fungere.

– Vi havde fire dage til at mikse hele pladen. Det var jo alt for kort tid. Så vi endte med at vælge en anden fyr til at lave det færdige miks. Jeg tror, vi havde brug for at få det væk og få lyttet til en masse andet musik. De første tre sange, Airport, Lines og Ghost, som er på pladen, indspillede vi som demo-versioner for godt tre år siden, og de blev udgivet som ep. Hele skriveprocessen har taget mange, mange år, og det har samlet set været en lang proces. Vi har gennemarbejdet sangene og lavet dem om tusind gange.

Knigge: – Ja, vi har lavet meget om på sangene og deres opbygning undervejs. Og det er lidt sjovt, for trods al den gennemarbejdning så ender man alligevel ved udgangspunktet. Men numrene har været igennem en proces af utroligt mange forskellige opbygninger. Det har jo også været en måde for os at finde ud af, hvilken lyd vi gerne ville have. For mig er Barfoeds vokal meget kendetegnende for vores musik, og det skal vi helt sikkert holde fast i. Det er meget bevidst, at vi vælger at skubbe vokalen helt frem i lydbilledet.

Barfoed: – Jeg har altid været meget tilbøjelig til at lægge vokalerne langt væk i det fjerne, fuldstændig smadret ind i rumklang, men det er som om, det fungerer bedre, når vokalen får lov at føre musikken frem. Vi har også arbejdet meget på at understøtte vokalen gennem musikken, hvilket har resulteret i utroligt mange lag. Nogle steder er der 60 spor. Det er ikke altid, man kan høre det, men vi har også skulle arbejde med, at det ikke blev for rodet en baggrund. Da vi startede, ville vi gerne lægge lag på lag oven på lag til én stor kage, men på de nye sange er vi gået lidt væk fra det. Holdt det til nogle enkle ting og holdt fast i nogle melodier, som vi synes er gode.

Knigge: – Vi har også skulle arbejde med ikke at være bange for at fremhæve melodierne. I starten kunne vi godt være bange for, at det blev for poppet, men nu arbejder vi ud fra, at hvis det er en god melodi, så er det en god melodi.

 

De små ting holder det store billede intakt

I kraft af bandets beskedne omdømme kom snakken hurtigt til at handle om, hvordan det føles ikke at være slået igennem og stadig have en masse arbejdsopgaver og udfordringer foran sig. Trods modgang er tonen dog optimistisk, og det slid, der bliver lagt i arbejdet, giver afkast gennem de simple ting.

Knigge: – Det bedste ved ikke at være slået igennem er, at vi hele tiden går og har håbet. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi går konstant og ser frem mod det.

Barfoed: – Jeg kan godt lide de små gaver, der ligger i for eksempel at tjekke Facebook og se, at der er fem nye likes på siden. Sådan nogle små ting er fede. Det er sådan noget, der holder én kørende.

Knigge: – Og når man for eksempel får en mail tilbage fra en radiovært, der skriver, at de vil spille en af vores sange. Man bliver så glad for sådan nogle små ting. Når man går ind på Soundcloud, og der måske er 50 nye afspilninger, og når nogen skriver en besked om, at de godt kan lide musikken.

Barfoed: – Vi har jo brugt meget tid på det og går og bliver nervøse for, om det, vi har lavet, er godt nok. Så er det meget rart at få bekræftet, at det er det. Jeg kan nærmest ikke høre det mere nu, fordi jeg har gennemlyttet sangene alt for mange gange. Jeg har grebet det en smule forkert an ved at terpe det for meget og har lyttet mig døv på det hele. Men det er selvfølgelig også noget, vi har lært gennem processen. Det er imidlertid også noget af det, der er allerhårdest, fordi man selv skal lægge så meget arbejde i det.

Knigge: – Ja, det er svært at få musikken ud, når man selv skal gøre det, fordi det er så vanskeligt at komme gennem nåleøjet hos selskaberne. Der kan sagtens gå fire uger, før de overhovedet når til det, man har sendt dem. Jeg tror dog, det er en stor fordel at få lov at bygge det stille og roligt op og lave alting selv frem for at alt bliver ordnet for os. Jeg kan godt lide selv at gøre meget af arbejdet. Det ville selvfølgelig være sindssygt lækkert at have nogle at samarbejde med omkring arbejdet. Det er opslidende at bruge mange timer på at skabe kontakter og sende materiale rundt. Samtidig er det en meget fed følelse selv at stå for det hele. At det ikke er fordi, der er en, der kender en, men fordi man selv har arbejdet for at få tingene til at ske. Det giver en følelse af tilfredshed. Det hele bliver også gradvist mere og mere spændende, fordi det er en proces, der får lov at udvikle sig over tid.

Barfoed: – Når man er på det niveau, vi er på, kommer folk ikke til os. Vi har for eksempel ikke haft ti forskellige pladecovers at vælge imellem. Vi har selv stået for kontakten og den økonomiske side af det. Der er sindssygt mange praktiske ting, der skal ordnes, og når vi så får et cover tilbage, der ikke er godt nok, måtte vi jo forsøge igen. Nu har vi så heldigvis fået lavet et cover, som vi er meget tilfredse med. Det kunne jo sagtens have taget meget længere tid.

Knigge: – Men alle de praktiske ting gør man, fordi det handler om musikken. Vi gør det, fordi det i sidste ende drejer sig om vores musik, og fordi det betyder helt vildt meget for os. Kedelige ting er ikke så kedelige endda, når man minder sig selv om, hvorfor man gør det. At bruge ti timer på at finde én bestemt kontaktperson er jo ikke sjovt... men det er sjovt, fordi det et eller andet sted handler om musik.

At det hele leder tilbage til musikken er let at spore gennem Knigges og Barfoeds udtalelser. Samtidig er det tydeligt, at det ikke er den glamourøse Hollywood-drøm, der trækker den største fristelse, men i højere grad at kunne få lov at leve af musikken for netop at kunne blive ved med at kreere mere musik – ikke kun for lytterne, men også i kraft af den nærmest terapeutiske effekt, musik har på de to bagmænd.

 

"Et skrækscenarie ville være at blive døv"

Barfoed: – Jeg tror, jeg ville skyde mig selv i hovedet, hvis jeg mistede en hånd. Jeg ville selvfølgelig stadig kunne synge, men musik betyder så meget for mig, at jeg ikke ved, hvad jeg ville være uden. Et andet skrækscenarie ville være at blive døv.

Knigge: – Ja, så ville jeg også hellere være blind. Vi bruger jo sindssygt meget tid hver dag på det. Vi lytter til musik hele tiden, og vi brugte hele sidste år på at lave pladen. Musik betyder rigtig meget.

Barfoed: – Vi lytter stort set til det samme musik, og siden gymnasiet, hvor vi lærte hinanden at kende, har vi hørt de samme ting. Vi lyttede meget til grunge og metal, og så kom der pludselig den her bølge af indie, som var meget tiltalende, og som vi begge to blev fascineret af gennem bands som Fleet Foxes, The National og Active Child. Indie er ret stort lige nu, men nogle gange hopper vi også tilbage og sætter noget musik på som Tool og A Perfect Circle. Det var jo det, vi var inspirerede af, da vi startede med at spille musik i det gamle band, Sjael. De var klart store forbilleder.

– Da indiebølgen kom, var vi stadig i det gamle band, og der var flere af os med på at ændre udtryk og gøre det mere folket og indiepræget. Det var nok bare på tide, at vi kom ud og prøvede noget nyt. Efter det var vi ude at rejse, og så gik der ikke lang tid, før vi fandt ud af, at vi gerne ville starte noget op igen. Det ville ikke rigtigt give nogen mening at lade være. For mig handler musik om at udtrykke en eller anden form for rod inde i mit hoved. Den her plade skulle på en eller anden måde ud af mit hoved.

Knigge: – Det handler jo ofte om at komme ud med tanker, der på en eller anden måde forvirrer én. At udtrykke følelser og komme ud med alt det, der kører rundt i hovedet på én.

Barfoed: – Mange af sangene har på flere måder været en lang krig, og mange af teksterne blev skrevet sidst i processen. Vi stod mere eller mindre og skrev lyrikken til "August", lige inden jeg skulle ind og synge vokalen. Det gjorde, at det blev meget umiddelbart.

Knigge: – I starten tænkte vi, at teksten var noget, der bare ville komme. Nogle gange tog vi det i øjeblikket, og så fungerede ordene og stemningen sammen. Så handlede det bare om at få koblet ordene til noget mere præcist. Det var meget vigtigt for os, at det passede til stemningen. Nogle gange passede lyrikken og melodien ikke sammen, og så var det bare nødvendigt at finde nogle andre ord, der passede bedre.

Barfoed: – For mig har det egentlig ikke handlet om at nå så mange lyttere som muligt med lyrikken. Jeg har skrevet noget, jeg selv syntes var godt, og noget jeg følte, jeg kunne stå inde for. Når det så er sagt, så håber jeg da, at der er mange, der godt kan lide det, vi laver, så vi kan fortsætte med det. Vi har fået meget hjælp til selve opbygningen af numrene, og det kan godt være ret hårdt, når nogen udefra kommer og skærer i ens musik. Det blev ret godt til sidst, og det har været med til at gøre lyttevenligheden bedre. At nogen udefra har set på numrene har været med til at fremhæve de fede passager. Men i skrivefasen, når teksten er på skrivebrættet, er det for min egen skyld. Det er mig, der bliver høj af den her melodi, og det er bare sådan, det er.

– I mine tekster er der ikke som sådan et handlingsforløb, for det meste er det improvisation. Selvfølgelig popper der nogle temmelig personlige ting op ind imellem, men det er ikke struktureret, sådan at hver enkelt sang handler om noget specifikt. Albummet afbilder overordnet en bestemt periode i mit liv, også perioder hvor jeg måske er kørt lidt ned. Teksterne handler ikke om muntre ting og om, hvor fedt livet er. Alligevel er der et udviklende element i sangene og teksterne, fordi jeg har søgt at komme ud af en hård periode.

Knigge: – Man har en tendens til at huske alle de gode ting bagefter. At være nostalgisk, når noget er overstået. Men der er jo også dårlige sider ved tilværelsen, hvilket er meget klichéfyldt at tale om. Der er nok alligevel en grund til, at så meget musik handler om kærlighed og de følelser, det involverer. Det kom også ind på vores plade, og alt det er bundet hårdt op på de følelser Mathias (Barfoed) har haft i bestemte situationer. Det er tunge emner. Det handler ikke om fede fester og gode tider. Men jeg tror også, der kan være en reel gevinst i at tænke på de mørke sider af tilværelsen.

Albummet "The Attic Sleepers" udkommer i løbet af året og kan skaffes på Itunes eller via hjemmesiden: www.theatticsleepers.com.

Derudover kan du lytte til musikken og tjekke bandet her:

Facebook: https://www.facebook.com/theatticsleepers?fref=ts

Soundcloud: https://soundcloud.com/the-attic-sleepers

Se The Attic Sleepers fremføre "Lines":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA