Se Shiny Darklys fem yndlingsvideoer

Se Shiny Darklys fem yndlingsvideoer

Den danske post-punk-gruppe Shiny Darkly har netop udgivet deres debutalbum, "Little Earth". Et album, som GAFFAs anmelder Christian Erin-Madsen tildelte fire pæne stjerner under overskriften "Postpunket trio debuterer med fint tilbageblik til 70'erne".

Shiny Darkly giver koncert i Jazzhouse 11. april som en del af CPH PIX-arrangementet "Music + Video", hvor en række flotte danske musikvideoer bliver vist på det store lærred, og hvor der også er livemusik ved powerpop-duoen Metal Ghost alias de to tidligere 18th Dye-medlemmer Heike Rädeker og Piet Breinholm Bendtsen. Køb billetter til arrangementet her.

I den anledning har vi bedt Shiny Darkly om at vælge deres fem yndlingsvideoer – de kommer her:

Thee Oh Sees - Meat Step Lively
 
Virkelig intens og stemningsfyldt video, der passer perfekt til musikken og følelsen af at lytte til den. Virkelig godt tænkt med den der konsante hakkende fornemmelse, der passer til beatet. Der opstår nogle rigtig flotte billeder indimellem. Videoen er på sin vis ikke kun humoristisk, men også lidt horroragtig. Den er vist lavet i samarbejdet med dansk instruktør (ja, Ada Bligaard Søby, red.).

I'm Not A Young Man Anymore - Lou Reed's Screen Test

Det er vist bare nogle, der siden hen har flettet Velvet Undergrounds sang sammen med Andy Warhols screen test af Lou Reed. Men de passer vildt godt sammen. Fem minutter, hvor Lou Reed, i en flot sort/hvid nuance, ikke gør andet end at drikke en cola og se helt kølig ud. Det er så stenet og så interessant at kigge på samme tid. Tænkt, hvis man bare kunne lave en video med et screen shot og slippe af sted med det. Det må være svært.

Andy Stott - Luxury Problems
 
Fan-lavet video baseret på klip fra filmen "Spirits of the dead", hvor tre forskellige instruktører, i dette tilfælde Frederico Fellini, filmatiserer en Edgar Allan Poe-novelle. Det er en gennemsyret seance, vi bliver præsenteret for, lidt noia til tider. Videoen bør ses et par gange for at få alle detaljerne og bevægelserne med, da den er klippet, så den passer perfekt til Andy Stotts atmosfæriske EDM, groovy mørkt stuff.



Gesaffelstein - "Hate or Glory"
 
Virkelig vild video, man får referencer til serien "The Wire"s onde Baltimore-ghettoer.  Læg mærke til, hvordan lyset i baggrunden blinker i takt til musikken. Den skal bare ses! Vold, grådighed og forgyldte idealer. Enough said.


 
Nick Cave & The Bad Seeds - Fifteen Feet Of Pure White Snow
 
Nick Cave...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA