Nyhed

Mød Tim Christensen og S. Westmark - og hør ny single

Dizzy-manden og Van-manden fejrer Record Store Day på Frederiksberg

Påskelørdag den 19. april er det Record Store Day. På dagen udsendes en række udgivelser på vinyl, alt sammen særudgivelser i limiterede oplag. En lang række internationale navne sender sjældne numre eller alternative versioner af kendte sange ud på vinyl-singler på dagen - det gælder såvel gamle koryfæer som The Animals, David Bowie, The Doors og Frank Zappa som en hel hær af yngre kunstnere inden for mange genrer.

Pladebutikken Sound Station på Gl. Kongevej på Frederiksberg fejrer dagen med blandt andet at indbyde til "meet and greet" med Tim Christensen (solo/Dizzy Mizz Lizzy) og Steffen Westmark (solo/The Blue Van). Butikken har vinyl som sit speciale, og på Record Store Day slås dørene op klokken 10.00 og giver mulighed for at investere i special-udgivelser på lækkert vinyl.

Frisk fra morgenstunden til åbningen står Steffen Westmark klokken 10.00. Han giver et par numre og signerer plader. Når klokken bliver 16.00 kigger Tim Christensen forbi - også med guitar og kuglepen. Sound Station byder på en forfriskning i dagens anledning. Så mangler du en autograf på dit album, kan du frit kigge forbi, hvis du har muligheden, og fejre Record Store Day med to vinyl-elskende danske musikere.


Vil du gerne høre mere til Steffen Westmark allerde nu, er du faktisk heldig. Han har nemlig slået pjalterne sammen med Jørck (bag navnet gemmer sig sangskriveren og sangerinden Trine Jørck og guitaristen Torben Guldager), og sammen ud giver de i dag en ny single, "The Ineffable Dream". Du kan høre den melankolske og smukke bedrift her forneden samt se den stemningsfulde musikvideo.

Jørck og Steffen Westmark har længe cirkuleret i hinandens musikalske sfærer og gæsteoptrådt til hinandens koncerter ved flere lejligheder. Derfor virkede det oplagt at gå sammen i studiet og prøve kræfter med en fælles sang. Nummeret "The Ineffable Dream" skulle egentlig have været med på Jørcks ep "Dancing On Gold" fra 2013, men den fandt aldrig sin helt rigtige form. Det har Westmark nu hjulpet med. Den er tilgængelig på både WiMP og Spotify. Men du kan høre den her, mens dine øjne hviler på musikvideoen:


ANNONCE