Debatten om sexisme på Roskilde Festival kunne have fået sit naturlige startskud, men begivenheden udeblev
Det store tilløbsstykke tirsdag eftermiddag skulle have fundet sted ved L-tårnet klokken 17.00. Det drejede sig om en Miss Wet T-shirt-konkurrence arrangeret af Camp Slesk. Begivenheden blev tidligere på året annonceret på Facebook og vakte opmærksomhed - blandt andet hos musikforskeren og -debattøren Henrik Marstal, der har udtalt sig kritisk om kønsfordelingen i Roskildes koncertprogram. Der blev dog ikke nogen Miss Wet T-shirt.
Henrik Marstal var blevet sat stævne af Signe Tobiassen, bassist hos Nelson Can. De to har på lørdag en dialog i Politiken, hvor de debatterer sexisme på Roskilde Festival. Miss Wet T-shirt-konkurrencen virkede som den oplagte mulighed for, at de to kunne møde hinanden forud for meningsudvekslingen.
Konkurrencen var da også velvalgt. I beskrivelsen for eventen søgte Camp Slesk "Søde Piger", og de skrev: "Til dette storslåede arrangement sørger vi selvfølgelig for, at der bliver delt kolde øl ud til de 120 første, Sun Lollies til de piger, som smiler sødest, samt muligheden for at bytte en øl fra varm til kold." Vinderen ville blive kåret ud fra det største bifald. Initiativet blev mødt med kritik, da selve grundideen er sexistisk og bygger på ideen om kvinden som objekt.
Marstal skrev et kritisk blogindlæg på Politiken den 16. juli om mentaliteten på Roskilde Festival. Han uddybede senere følgende i Information, som kan virke belysende i forhold til særlig en Miss Wet T-shirt-konkurrence:
"Frisindsmentaliteten er mulig, fordi så mange deltagere er enige om, at det skal være sådan. Den er også mulig, fordi den har en historisk legitimitet i blandt andet den kulturradikalisme, som Roskilde Festival historisk set er et produkt af. Men fordi forestillingen om at udleve den ultimative frihed på festivalen er blevet en særlig drivkraft for mange deltagere, kan det virke som om, at der har udviklet sig en særlig slags frisindsfascisme på festivalen. Det vil sige en omgangsform, som under dække af at ville fremme den fuldkomne tolerance fremavler sin modsætning: Den ultimative intolerance over for hvordan andre måtte reagere på ens opførsel, baseret på en usædvanlig selvbevidst rethaveriskhed, som måske har sine rødder i en dansk ligusterhækmentalitet".
Da klokken rammer 17.00 er hele Nelson Can mødt op ved L-tårnet, ligesom Henrik Marstal har ventet et stykke tid. En række festivalgængere har campet i stole og sidder utålmodigt og venter. Et overtal af piger udgør gængerne, og én af dem begynder at råbe til en veninde: "Jeg tager min t-shirt af, hvis du tager din af." Forløsningen udebliver. Det forlyder, at den seneste Facebook-opdatering om eventet er blevet fjernet, og der er hverken "søde piger" eller "kolde øl". Mødt virker med andre ord forgæves.
- Der er blevet bygget meget op til det her event, og jeg har kæmpet bravt for at få Henrik Marstal herned, fortæller Tobiassen.
Hun kigger sig omkring på de fremmødte, hvor der er et overtal af piger.
- Jeg synes dog, at det er fedt, at der er mange flere piger end fyre. Det fortæller jo bare, at det er en aktivitet der appellerer til begge køn, siger hun og smiler.
Henrik Marstal er i dagens anledning mødt op i en Nelson Can-T-shirt. Han er også en smule skuffet over den stiltiende aflysning af Miss Wet T-shirt.
- Jeg kom jo egentlig for at få en oplevelse, der var sådan lidt på the edge. Det kunne have været en god optakt til den debat, som Signe og jeg har i Politiken på lørdag. Og man kan jo se, at der er mange, der havde set frem til det, de står her og er en smule ærgerlige.
Et rygte omkring L-tårnet gik ud på, at der nogle timer forud var blevet afholdt en lignende konkurrence i en nærtliggende camp, hvor der også havde været Mister White Boxers. Måske dette event uvilkårligt tog nogle af de deltagere, som oprindeligt havde satset på Camp Slesks initiativ. Eller måske var det rygtet om Henrik Marstals komme, der skræmte arrangørerne fra deres forehavende?
