Engelina: Når man lever for at skabe

Engelina: Når man lever for at skabe

Sød, smuk og skarp, og så har hun et CV, der kunne give Usain Bolt åndenød. Godt selskab med andre ord. GAFFA møder den bornholmsk-fødte sanger og sangskriver på en blændende solskinsdag i Kongens Have. Sangskriver, ja, men ikke den ansigtsløse, "grå eminence"-udgave, og lur mig, om du ikke har set de mystiske, dragende grønne øjne og det lange mørke garn før.

Tilbage i 2001 sang og (co-)skrev hun I See Right Through You, udgivet med DJ Encore. Soundtracket til første sæson af Big Brother, de hittede globalt, duoen skrev og udsendte et album og turnerede i USA, og lige siden har bornholmeren ved siden af sangskrivningen indspillet og optrådt som sanger. Featured hos blandt andre Rune RK, Clemens og i seks år som korsanger for Anne Linnet. Men trods upåklagelig sangstemme og star quality befinder Engelina, der ifølge Koda pt. er landets tredje mest spillede komponist, sig allerbedst, når kreativiteten er mest intens.

– Jeg elsker at synge og at optræde, det er fantastisk at videregive noget fra hjertet, som folk kan synge med på, så det går op i en højere enhed. Men hjertet bor først og fremmest i det nu, hvor der bliver skabt noget. Jeg søger altid inspirationen og kaster mig ud i oplevelser, der bringer mig ud i alle afkroge af mit følelsesregister, og det er fantastisk, når det bliver omsat til ord og melodier. Det kan være den vildeste forløsning.

 

Giv slip

Du har skrevet og frem for alt co-skrevet en masse sange. Hvad er den vigtigste ingrediens i din værktøjskasse?

– Mod, helt sikkert. Det at stole på sig selv og give plads, give slip. Står jeg i en sangboks i et studie, for at skrive en sang, synger jeg spontant noget fra hjertet, eller hvor det nu kommer fra. Som fra den ene reptilhjerne til den anden, og det er ofte her, den bærende idé opstår. Det kræver en form for mod eller i hvert fald hæmningsløshed, da det er meget intimt at åbne op for sig selv, om så du så står over for Kylie Minogue, Teddy Riley, Nexus, eller hvem det nu måtte være. Faktisk er jeg totalt kontrolfreak. Jeg ville for eksempel aldrig turde at tage stoffer, men det er her er mit frirum – intet filter. Bagefter ved jeg tit nærmest ikke, hvad det er, jeg lige har stået sunget.

 

Legen og det umiddelbare

Læser du noder?

– Det gør jeg, men jeg bruger det sjældent. Jeg har ikke fået nogen lang musikalsk skoling, det er i legen og i det umiddelbare, det uberørte, jeg finder glæden, og det er det, jeg søger i musikken, og for den sags skyld i livet. Jeg kan huske, da jeg havde musik på højniveau i gymnasiet og pludselig skulle man gå til det som matematik. Det var slet ikke der, min passion lå.

Hvor kommer indsigten og drivkraften så fra?

– Kombinationen af hippie-forældre, der spillede musik med en passioneret og lidt elitær tilgang – min mor spillede høj klassisk musik hver eneste dag – og to ældre popsøstre, der nærmest var som substitut-forældre, gjorde, at jeg både fik noget grundlæggende historik og fundament på plads, og samtidigt den rendyrkede glæde ved popmusik. Grundlæggende elsker jeg bare popmusik.

Men da du hittede med DJ Encore, var det lidt af et stilskifte for dig?

– Ja, tidligere var jeg nærmere jazz-sangerinde, men har aldrig været bundet af genrer. I See Right Through To You var mit første co-write. Vi var helt unge, og pludselig var vi et kæmpe hit og endte vist med at sælge en halv million enheder af singlen. Vi lavede et album, turnerede, det var super sjovt, det var limousiner og dyre hoteller, men også rigtig meget tid i transit, og så var det kort efter 9/11. Når man lever for at skabe, var det bare ikke vejen for mig.

 

It's a man's world – but it wouldn't be nothing...

Du har ikke mindst arbejdet med mange markante kvinder. Du har skrevet til Kylie Minogue, turneret med Anne Linnet i flere år, og du har skrevet med navne som Pernille Rosendahl, Barbara Moleko og Medina. Kan I piger komme ind til nogle andre typer af dybder sammen, end når der er mænd til stede?

– Ja, det er der ikke nogen tvivl om. Når man "connecter" med nogen, ryger man automatisk ind i det dybere lag. Det at blive forstået gør, at man åbner endnu mere op, det resonerer det rigtige sted. Det at skrive og italesætte noget med en kvinde, gør at man kommer ned i nogle lag, som er sandhed, og tæt på at være rigtig sårbart. Det kan man selvfølgelig også med mænd, alle mærker følelser, men det føles særligt at være kvinde og have oplevet mange af de samme ting, og så være sammen om at sætte ord på det. I skabelsen kan der opstå fortrolighed og venskab. Når man er sårbar og stadig er respekteret og elsket for sit lille ulækre mindreværd, som næsten alle har – også de store stjerner – så føler man sig tryg, og det er kimen til venskab og gensidig respekt.

– Pernille har jeg kendt længe, vi begyndte at skrive sammen, og fandt ud af, at vi var to stykker af det samme stof. Vi er meget ens, vi er målrettede, vi gebærder os okay i en mande-verden, og vi har meget samme humor og interesser. Hun inspirerer mig på mange måder, jeg elsker at være sammen med hende. Hun er altid, altid nærværende. Barbara er også blevet en veninde gennem samarbejdet. Og så har jeg da lært vildt meget af at arbejde så tæt og længe sammen med en kapacitet som Anne Linnet, som også er blevet en veninde via musikken. Arbejdet med hende har været en fin overgang i forhold til også at evne at udtrykke mig på dansk.

 

Fra Gudhjem til Santa Barbara

Du er en pige fra Bornholm, der kom til hovedstaden efter gymnasiet. Hvordan ser du, at dansk sangskrivning har udviklet sig i de efterhånden over 13 år, du har været prof i gamet?

– En organisation som DPA gør meget, og det er helt sikkert, at kvaliteten, selvtilliden og erfaringen er styrket. Tidligere har vi måske skelet til svenskerne og alle de store ting, de har opnået, men nu har vi mange, som har klaret sig rigtig godt internationalt, og det smitter af, og vi er mange, som arbejder sammen på kryds og tværs og gør hinanden dygtigere. En fyr som Cutfather er vigtig, og så er det utroligt, hvad Thomas Troelsen har nået.

Hvis du kunne vælge, hvem ville du så helst arbejde sammen med?

Rent professionelt ville den største udfordring være at arbejde med Max Martin, prøve at forstå hans hjerne, lære af ham. Der er jo nærmest ikke et hit, han ikke har haft fingrene i. Men når jeg ser fremad, kigger jeg også ud over landets grænser, selvom jeg elsker Danmark og aldrig vil emigrere. Næste skridt er L.A: hvor der allerede er sat en masse arbejds-sessions op, jeg glæder mig!

 

Tre sange – tre kvinder:

Lost In The Fire, The Storm: Den symboliserer det tætte venskab, der opstod mellem mig og Pernille. Vi kom helt under huden på hinanden for første gang. Sangen har materialiseret vores venskab, et dejligt minde.

Lyser I Mørke, Medina:

– Den handler om at kaste sig ud i oplevelser, hvor man er ude i tovene, lidt tristesse, og nogle gange er det der, hvor man lever – og kan skabe – mest. Medina var helt klar over, at hun havde gjort en masse vilde ting, men hun var ikke flov over dem. Hun ved, at de ting, hun har gjort, har været med til at skabe den, hun er. Teksten er sindssygt ærlig. Stærk kvinde, der har været igennem alt muligt crap, men er blevet stærkere af det. Det er det, den handler om, man kommer ud af det, man lyser i mørke, ikk'.

Like A Drug, Kylie Minogue

– Jeg mødte hende aldrig under indspilningen, men vidste, hun kunne lide sangen. Da jeg så mødte den lille, søde dame, da hun spillede i København, og da jeg hørte sangen fra scenen, var det en helt fantastisk oplevelse. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at skrive en sang til Kylie, så det er fedt at kunne sætte det flueben. Den har også banet god vej for mig.

Engelina Andrina har bl.a. arbjedet sammen med:

Kylie Minoque, Teddy Riley, Medina, Busta Rhymes, Cutfather, Thomas Troelsen, Rui da Silva, Gary Barlow, Duné, Svenstrup og Vendelboe, Rune RK, Alexander Brown, Roger Sanchez, Fresh I, Pharphar, Pilfinger, Ankerstjerne, Rasmus Seebach, Barbara Moleko, Shaka Loveless, Frederik Nordsø, Fridolin Nordsø, Kay n'Dustry, Matt Schwarz, Nexus,  Camille Jones, Stine Bramsen, The Storm, Clemens, Christopher, Basshunter, Asle Bjorn, Chris Minh Doky, Tue West, Sash Hampenberg, Providers, Cc Sheffield, Aura, Ida Corr.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA