Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Mandag d. 18-12-2006 kl. 11:15

B.B. King modtager Frihedsmedalje

George W. Bush overrakte i fredags USA's største hæder til den legendariske guitarist

Af John Fogde

The Presidential Medal of Freedom er den højeste hæder, der kan tildeles en privatperson i USA, og i fredags blev den uddelt til ti personer, der på forskellige måder har gjort noget for det amerikanske samfund.

Blandt de ti udvalgte fandt man i år en journalist, en forsker, en baseballspiller og en krigsfange, og så altså også den 81-årige bluesguitarist B.B. King.

Præsident Bush overrakte medaljen til B.B. King med ordene:

"Amerika elsker B.B. Kings musik, og Amerika elsker manden selv".

Han fremhævede desuden Kings vej fra bomuldsmarkerne i Sydstaterne til hans karriere som musiker, der har skaffet ham 14 Grammyer og et pladesalg, der har oversteget 40 millioner i USA alene. Han pointerede, at King stadig indspiller, turnerer og spiller blues bedre end nogen anden, og sluttede med ordene:

"In other words: The thrill is not gone".

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.