Nyhed

Marie Fisker: Det lytter jeg til lige nu

Den danske sangerinde og sangskriver er aktuel med debutalbummet med The Cabin Project – hør hendes playliste

Sangerinden, sangskriveren og guitaristen Marie Fisker (tv. på foto) er albumaktuel som den ene halvdel af duoen The Cabin Project – anden halvdel er Kira Skov (th. på foto), ligeledes sangerinde, sangskriver og guitarist. Duoen fik for nylig de maksimale seks stjerner for deres selvbetitlede debutalbum af GAFFAs anmelder Ivan Rod under overskriften "To af Danmarks dygtigste snedkere bag det, der vil blive et af årtiets bedste album". Læs hele anmeldelsen her.

I anledning af det nye album har Marie Fisker til ære for GAFFAs læsere lavet denne playliste med otte sange, hun lytter til lige nu. Hør sangene nedenfor på WiMP, Spotify og YouTube.

My Right Eye – Laurie Anderson


Homeland er det seneste musikalske værk, multikunstneren Laurie Anderson har udgivet tilbage i 2010 og en plade, jeg tit vender tilbage til.

The Garden – Einstürzende Neubauten

Er en anden perle af en sang fra pladen Ende Neu. Efter sigende overhørte Blixa Bargeld en dame sige linjen 'You will find me if you want me in the garden unless it's pouring down with rain' i en butik, og den hæftede han sig ved. Musikken er ren magi; dugfrisk og tidløs.


Try Me – DeJ Loaf

Et nummer, jeg faldt over på nettet. Faldt over hendes uskyldige, afslappede og samtidig virkelig barske attitude og stemme.

Birdless – The Innocence Mission


En bekendt tippede mig om dette band for en måned siden, og jeg har hørt pladen Birds of My Neighborhood en hel del siden. Virkelig smukke sange og bedårende produceret.

Moonshiner – Bob Dylan

Er en folksang af en ukendt komponist. Her sunget af Bob Dylan fuld af ungdommens udødelighed i årene og samtidig råt leveret fuld af livserfaring.


Watermelon Man – The Gun Club

Der går ikke mange dage imellem, jeg hører dette band, som har været en stor inspiration for mig i mange år. Jeg elsker energien, sangene og de karismatiske musikere.

Lou Reed – Power and Glory (feat. Little Jimmy Scott)


Denne sang har hjemsøgt mig, på den bedste måde, i år. Denne sang har funklet som en lysende stjerne og en hymne til lidenskaben. Det er en voldsomt fantastisk tekst, som hylder livet og repræsenterer de to ædle herrer på passende vis.

Iceage – The Lord's Favorite

Iceage overrasker og udvikler sig i rasende fart. De har tanker bag deres vision og en vildskab i deres udtryk, som i den grad bider sig fast.


Call Across Rooms – Grouper

Også et nummer, jeg faldt tilfældigt over på nettet og et album, jeg glæder mig til at høre når Liz Harris aka Groupers nye soloalbum udkommer 10. oktober.


The Sounds Are Always Begging – Bonnie ¨Prince¨ Billy & The Cairo Gang

Albummet The Wonder Show of the World lytter jeg ofte til. Så uprætentiøst, ærligt og smukt. Altid en fornøjelse, overraskende og fuld af melodier og tekster, jeg aldrig bliver træt af. 

ANNONCE