Hør Tim Christensens Knæk Cancer-sang

Hør Tim Christensens Knæk Cancer-sang

I skrivende stund fylder kampagnen Knæk Cancer utroligt meget i mediebilledet, og denne betænkningsfulde bølge rider Tim Christensen og Natholdet med på. Du kan høre sangen "If You Wanna Talk" nederst på siden.

Det nye nummer "If You Wanna Talk" er delt op i bidder, hvor der hver dag vil blive præsenteret en ny bid, helt frem til det store indsamlingsshow på TV2 på lørdag. Til showet vil sangen blive præsenteret i sin fulde form, hvor Tim Christensen højst sandsynligt vil fremføre den live. 

I forgårs skrev Tim Christensen i øvrigt ordene "DML2015" på sin Facebook-profil, hvilket kunne indikere, at hans gamle band Dizzy Mizz Lizzy atter er aktive i 2015. Det ville han dog hverken be- eller afkræfte over for GAFFA i går. GAFFA følger op på sagen.

Hør Tim Christensen og Natholdets bidrag til kampagen Knæk Cancer lige her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA