Se bloddryppende Halloween-video med Flying Lotus

Se bloddryppende Halloween-video med Flying Lotus

Rapper og producer Flying Lotus er ude med en reel blodbasker til nummeret "Ready Err Not". I anledning af Halloween bliver der ikke sparet på splat – faktisk er videoen så fuld af grusomheder, at vi må anbefale en vis diskretion. En enkelt ting kan vi godt afsløre: Steve Ellison, manden bag aliaset Flying Lotus, bliver i videoens allerførste sekvens halshugget. Glædelig Halloween, og husk ikke at se denne video lige efter indtagelse af mad:

David Firth har animeret og instrueret videoen. Firth er kendetegnet for sin mørke og surreelle stil og har fået opmærksomhed for sin videoserie "Salad Fingers".

For en måned siden udkom videoen til Flying Lotus-nummeret "Never Catch Me", som også beskæftiger sig med livets bagside. Hiro Murai instruerede videoen, hvori en dreng og pige vågner op fra døden. Albummet "You're Dead" udkom den 7. oktober og fik blandt andet disse femstjernede ord med på vejen af GAFFAs Simon Nathanael: "Det er utroligt godt skruet sammen, at så forskellige inspirationer og genrer kan flyde så frit mellem hinanden."

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA