Hvornår var Thomas Buttenschøn sidst kortklippet?

Hvordan kan det være, du er flyttet til Sønderjylland? Hvad har landsdelen at byde på? (Lars via Facebook)

– Det helt ærlige, men måske også lidt kedelige svar, er kærlighed. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var et oprør mod hipster-kulturen og storbysnobberiet, eller en længsel mod det mere nære og jordbundne, men i virkeligheden var det af noget så udramatisk som kærlighed til min kone. Hun ville gerne hjem til dér, hvor hun kommer fra, og jeg ville helst ikke skilles. Vi var ved at glide fra hinanden, og i et anfald af frygt og magtesløshed blev vi enige om at flytte fra byen – København – som vi begge stadig elsker, for at starte på en frisk med svigerfamilie, dagpleje og alt, hvad der hører til. Vi har heldigvis fundet hinanden igen, og har jo også fået et ekstra barn i den tid, vi har boet her. Jeg ved ikke, om vi bliver boende her for altid. Det vigtigste for mig har altid været menneskene omkring mig, og ikke så meget de geografiske omstændigheder.

Hvorfor kan man ikke streame din nye plade? Kommer man aldrig til at kunne det? (Karin via Facebook)

– Intentionen med pladen er, at den er til de folk, der kommer til mine koncerter. Den er en slags souvenir, de kan tage med hjem. Et minde fra en aften, hvor de forhåbentlig har hygget sig. Det har aldrig været meningen, at den skulle streames. Eller downloades. Eller sælges i butikker for den sags skyld. Folk spørger mig tit, om jeg ikke frygter det manglende salg. Og nej, jeg er i princippet ligeglad med pengene, det handler om sangene. Det har det altid gjort.

Er det ikke svært at fremføre sange live, hvor man er så personlig? (Kasper via Facebook)

– Det er – måske – overraskende nok meget nemmere at spille sange, som er ærlige og personlige. De gange, jeg ikke er 100 procent tro mod mig selv, når jeg er på scenen, er også de gange, jeg tænker på, om jeg mon snart skal "klippe mit hår og få mig et arbejde". Det sker måske én gang ud af 100 jobs. Og jeg hader, når det sker.

Hvornår var du sidst kortklippet? (Leo via Facebook)

– 2003.

GAFFAs anmelder sammenligner dig med Allan Olsen. Har han betydet noget for dig som sangskriver? (Jon via Facebook)

– Jeg er meget glad for at blive sammenlignet med Allan. Han er måske det tætteste, jeg har på en læremester i denne branche. I 2006, da min første plade kom, var jeg med Allan rundt på hans solotour. Han lærte mig op. Så godt, som man nu kan lære en 21-årig sangskriver op. Han lærte mig om alt, fra hvad der skulle stå på min rider – hvilken slags sprut vi skulle drukne os selv i – til hvilke pedaler jeg skulle bruge på min guitar – som jo helst skulle lyde fuldstændig ligesom Allans, i følge ham selv. Og så prøvede han at lære mig om sangene, jeg skulle skrive. Altså dem, som ingen andre turde skrive. De sange, som skulle skrives. Nu har jeg endelig mange år efter lavet en plade, hvor jeg ikke forsøger at lefle for nogen. At anmelderne så tager så godt imod den, er jo bare vildt dejligt.

Hvad er din yndlingssang i hele verden? (Simon via Facebook)

– Det ændrer sig heldigvis konstant. Lige i øjeblikket er jeg helt oppe og køre over Rodriguez-soundtracket til Sugar Man-filmen. Men hvis du spørger mig om en måned, så er svaret helt sikkert noget andet.

Hvad er den underligste henvendelse, du har fået fra en fan? (Kim via GAFFA.dk)

– Jeg er lige blevet spurgt, om jeg ville skrive nogle af mine ord i en tatovering til to søde piger, der har været til mange af mine koncerter. Jeg ved ikke, om det er underligt, men det er i hvert fald vildt for mig, at de vil have mine kragetæer til at stå for evigt på deres krop. Jeg er enormt beæret.

Hvem er din yndlingsrapper? (Nicolai via GAFFA.dk)

– Det er sgu svært. Jeg kan huske, første gang jeg så Redman. Det var et år på Århus Took It. Han havde en energi, som jeg aldrig glemmer. En appearance. Jeg kan desværre ikke huske, hvilket år det var, men tror, både LOC og Malk De Koijn spillede samme år (2003, red.).

Hvordan lytter du selv til musik (stream, cd, vinyl)? (Peter via GAFFA.dk)

– Jeg er som de fleste andre. Jeg streamer det meste. Dog altid pladerne i deres fulde form. Jeg kan godt lide at høre hele album. Jeg ved, hvor meget energi, der bliver lagt i, at numrene skal ligge lige præcis, som de gør. Nogle af mine yndlingsalbum kan jeg ikke streame, så dem lytter jeg til enten som cd eller lp.

Hvor er det mærkeligste sted, du har hørt din egen musik? (Joan via Facebook)

– Jeg ved ikke, om det er sådan vildt mærkeligt, men jeg kan huske, da mit første album kom ud. Jeg boede på Peter Fabers Gade, og der var tynde vægge. Min underbo, overbo eller nabo – jeg ved ikke, hvor det kom fra – hørte pladen konstant. Jeg syntes, det var vildt pinligt, fordi jeg var sikker på, at alle andre måtte tro, at det var mig, der var narcissist.

Hvilken af dine egne sange er du mest glad for? (Katrine via Facebook)

– Personligt er jeg altid mest oppe og ringe over de nye ting, jeg er i gang med at lave. Jeg er ikke typen, der hænger mig i fortiden og minderne om, hvor stort noget har været engang. Jeg ser fremad. Men når det så er sagt, så er jeg gladest for det, som min sang "Vidunderlig" har betydet for andre. Jeg har fået så mange personlige beskeder og hilsner fra folk, som har taget netop dén tekst til sig. De siger, den har hjulpet dem igennem de sværeste tider i deres liv. Så bliver jeg stolt. Og glad.

Er du sur på Helle Thorning? (Kirstine via Facebook)

– Nej. Jeg er ikke sur på hende. Jeg synes bare, at de folkevalgte har visse forpligtigelser, som jeg desværre gang på gang ser forbigået. Hun er ikke værre eller bedre end nogle af de andre. Hun er bare den, som i øjeblikket sidder ved magten. Og jeg mener, at vi, som udøver kunst, i lige så stor grad er forpligtet til at stille spøgmål ved den siddende magt, som de er til at gøre deres job ordentligt. Jeg kan af og til ærgres over, at der ikke er flere af mine kollegaer, der gør det samme.