Denne gang har vi talt med Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer, der i år udgav albummet Før alting bliver nat.
Vi bad Johan Olsen nævne nogle af de bedste musikalske øjeblikke i 2014. Hør sangene nedenfor i WiMP.
Hvad har været det største højdepunkt inden for din genre?
– Ud over Magtens Korridorers episke mesterværk Før alting bliver nat må jeg først pege på Sonja Halds debut. Et dansk band, der gudhjælpemig synger på dansk. Virkelig gode melodier, pisse godt band. Og tak for tekster, der maler billeder og følelser i et sprog, der ikke er dumt og heller ikke akademisk eller fnidderfinurligt. Derudover har jeg med stor glæde hørt albummet Tigerdrottningen fra Kent. Mums. Og Jacob Bellens' My Convictions. De andre højdepunkter jeg tænkte på, Arctic Monkeys' AM og Kings of Leons Mechanical Bullvar er begge to fra 2013. Shit, tiden går.
Et karrieremæssigt højdepunkt i 2014?
– Studieoptagelser i Medley med Søren Mikkelsen til både Magtens Korridorer og Pligten Kalder. Det er et magisk studie og en fantastisk producer. Og MK-koncert i Vega 22. november, tror jeg. Men "karriere" er sgu et underligt ord at bruge. Min karriere? Hvad fanden er min karriere? Hvad betyder det ord? Jeg kan ikke lide ordet karriere. Jeg tror også, det er gået over sidste salgsdato. Stanken af rådden karriere.
Har 2014 budt på nogle nye tendenser inden for din genre?
– Det er ret svært at se ens egen genre. Jeg er ikke helt sikker på hvilken genre, Magtens Korridorer repræsenterer. Men en tendens, jeg har lagt mærke til, er en dyrkelse af sangen for melodiens skyld, altså snarere end for eksempel energien i produktionen eller rene chants (eller rap, for den sags skyld). Jeg kan lide det.
Hvem har været de største 2014 talenter inden for din genre?
– Jeg har ikke hørt dem alle sammen. Jeg mener: Jeg har langt fra hørt det hele, så jeg vil egentlig nødigt svare. I Danmark er det Sonja Hald og Blaue Blume, der har gjort det for mig. To meget forskellige bands, der mestrer hver deres version af, hvad jeg opfatter som min genre. Min, min, min.
Hvad byder dit 2014 soundtrack på og hvilke numre har haft særlig betydning for dig?
– Interpol, Anywhere fra El Pintor. Tak for en vildere, smukkere, mere vanvittig verden med Interpol i. Et album, jeg har voldhørt og det har ikke fået fred endnu.
– Delta Spirit, Push It fra Into the Wide. Kan anbefale Ode to Sunshine fra 2008. Det års grimmeste cover – på den fe'e måde, n'turligvis.
– Ryan Adams, Suburbia from Vampires. Ryan Adams laver meget god musik, nogle gange i det geniale terræn, nogle gange i det relativt kedelige. Med Vampires-ep'en hører man ham fra en lidt anderledes side. Og sangen Suburbia er fantastisk!! Jeg gad godt høre ham lave mere af den slags.
– Datsuns, Sun in My Eyes fra Deep Sleep. Garage-rock med et twist. En plade med masser pikguitar og rock'n'roll. Sun in My Eyes er melodi- frem for riff-båret. Jeg slikker mig om læberne og får lyst til at ryge.
– …And You Will Know Us By The Trail Of Dead, Lie Without A Liar fra IX. Arrrgggghhhh! Hvor er det mega mega fedt. En spritny udgivelse med en masse fantastisk musik. Melodierne er skandinaviske, hvad det så end er. Thåstrøm, Psyched Up Janis, Skambankt. Det her er godt.
– Mark Lanegan Band, Death Trip To Tulsa fra Phantom Radio. Mark Lanegan er en del af den allerøverste elite inden for rocksangere. Phantom Radio har en masse godt at byde på – men man kan også bare høre den for stemmen.
– Spoon, Inside Out fra They Want My Soul. Den her udgivelse er rimelig hypet – men med god grund. Der bliver leget ret meget, numrene spænder ret bredt genremæssigt. Det her er ret tilbagelænet og cool nummer. Lyt hele albummet igennem og få lyst til at lave en plade helt selv.
– Sun Kil Moon, Truck Driver fra Benji. Okay, jeg ved faktisk ikke noget om ham her. Hans tekster er, sammen med hans smertefulde, men alligevel stærke og trodsige stemme, en meget stor del af det underlige univers, vi får præsenteret. Ordene er konkrete, men fuld af en sær mellem-linjerne-poesi eller mystik, som jeg synes er spændende. Og så er det gode sange. Jeg spidser ører hver gang, jeg hører det.
– Blaue Blume, Jealousy fra 15.01.12. Den mest spændende danske debut i 2014 – debuten hedder Beau & Lorette, men begge ep'er er fra 2014. Et band med et kolossalt potentiale. Jeg håber, de beholder den magiske balance mellem art og pop, de virkelig mestrer. Og så har jeg også taget dem med fordi sangeren, Jonas Smith, synger så overlegent. Det lyder legende let. Det er det ikke.
Hvem var din bedste liveoplevelse med i 2014?
– Den er sgu svær, fordi nogle live oplevelser er fede på én måde, andre på en anden. Buerre Noir på Gutter Island var episk, men det VAR Rolling Stones på Roskilde Festival altså også! Hvad siger man, når man ikke kan svare? Det er spørgsmålet, der er noget galt med!
Hvad er 2014s mest "undervurderede nummer" og hvorfor?
– Jeg aner ikke, hvad der er over-, tilpas- eller undervurderet. Jeg mener, jeg ved ikke, hvor meget hvem sælger eller om dit eller dat bliver streamet helt vildt. Men jeg kan sige, at en kandidat må være Supermarked med Magtens Korridorer. Det fik ikke engang lov til at blive udgivet. Woooe…
Hvad skal du danse til nytårsaften?
– Jeg skal saftsusemig ikke danse nytårsaften. Hvad?!? Med mindre der pludselig er en sort fjerboa, som skal straffes hårdt og kæles upassende med. Så skal vi høre M83. Højt!
Hvad byder 2015 på for dig og din genre?
– En endeløs strøm af larmende skønhed og iskolde fadøl. Havde jeg planlagt for mig. Resten af "genren" må tale for sig selv.
