Roskilde Festival vinder miljøpris

Roskilde Festival vinder miljøpris

Roskilde Festival bliver hædret for sin indsats mod madspil med prisen "Green Operations Award", som blev uddelt i Holland i sidste uge til den årlige European Festival Award, der anses som festivalbranchens svar på en Oscar-uddeling.

Festivalen hædres for sit samarbejde med foreningen Stop Spild af Mad, som ved sidste års festival indsamlede hele 27,5 tons madvarer i festivalens boder og omdannede dette til 65.000 nye retter til socialt udsatte.

Foreningen Stop Spild af Mad består udelukkende af frivillige kræfter, og cirka 70 frivillige stod for alt, lige fra indsamling af de brugbare rester i festivalens madboder til arbejdet med maden i køkkenerne og til sidst distribueringen af maden.

Både Roskilde Festival og foreningen Stop Spild af Mad har høje ambitioner for fremtiden og forventer at omdanne en endnu større del af overskudsmaden ved dette års festival.

Du kan købe din billet til årets Roskilde Festival via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA