Guide: Her er weekendens bedste fester

Guide: Her er weekendens bedste fester

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

Fest inden bulldozerne kommer
Mange af de feststeder, man husker som de allerbedste nogensinde, er faktisk midlertidige. Steder, som havde en KÆMPE opturstid, og så af den ene eller den anden grund måtte lukke ned, på grund af nedrivning, ombygning eller lignende. Eller fordi stederne i sig selv var midlertidige af natur. Resultatet er, at stederne får et næsten mytisk eftermæle, fordi de ikke nåede at blive dagligdag og rutine.

Sådan kommer det til at gå for det fantastiske feststed PB43 på Prags Boulevard, som bragte et stykke ÆGTE berlinerstemning til København (lidt skramlet, lidt kulørt, meget højloftet, meget billigt) og dannede rammer om nogle meget mindeværdige fester. Nu skal der bygges lagerhotel på adressen (ja, lagerhotel - så kunne man da ikke finde noget mere tristesseagtigt. Selv en kommunal kontorbygning havde været at foretrække). Og derfor er det nu blevet endegyldigt tid til den allersidste afslutningsfarvelfest, og det bliver selvfølgelig en dobbelt-én af slagsen, der varer hele weekenden.

Fredag er der gratis øl fra 20, fri entre fra 20 til 22 og dj-sets fra T.O.M., dj Tykmester, Rasmus Backhaus og Jan Brandi samt Al Lindrum og Andreas Bendix.

Lørdag rykker Farvel Farben ind med en massiv Bachstelzen- og Ritter Butzke-agtig lineup: Tyske Turmspringer, Holger Hecler, Chris Hanke, Kevin Beyer og Sander Markey, plus en god håndfuld lokale navne såsom Dow Jones, Mäusegerät, Rasmus Lützen og Norm D. SÅ bliver der afsluttet med maner! 50 kr. før midnat, 80 efter. Det bliver helt sikkert fænomenalt.

Hvad: Farvel PB43
Hvor: Bygning 5, Prags Boulevrad 43, Kbh. S.
Hvornår: Fredag fra kl. 20
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1538684113054187/?ref_dashboard_filter=upcoming

Hvad: Farvel Farben
Hvor: Bygning 5, Prags Boulevard 43, Kbh. S.
Hvornår: Lørdag fra kl. 23
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1506368462971037/?ref_dashboard_filter=upcoming


Benhårdt og virkelig godt
Uij uij. Det bliver topklasse på mainfloor på Boxen fredag, hvor tyske Len Faki, som er resident-dj på technotemplet Berghain i Berlin, og københavnske, superseje CTRLS (som da lige headliner på Berghain den 8. marts i en ondskabsmassiv lineup bestående af blandt andre Rødhåd, Surgeon og Ben Klock, whoa) serverer mørk techno i topklasse. Sexy Lazer og Kim Las tager sig af festen i den røde kælder.

Hvad: Len Faki og CTRLS
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Hvornår: Fredag fra kl. 23
Hvordan: https://www.facebook.com/events/823931277671958/?ref_dashboard_filter=upcoming



Spaghettimonstre med kødboller

Det er rart med lidt humor på fest-flyers indimellem (tjek den her), og der bliver helt sikkert også grinet og krammet meget på dansegulvet til House of Wicked Beatballs lørdag nat på KB18, hvor tyske Krink, portugisiske Gear og danske Zinkernagel og Discoshaman spiller op til ballade til langt ud på den lyse morgen. 50 kr. i døren.

Hvad: Kødklubbernes House of Wicked Beatballs
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag fra 23.55 til 08
Hvordan: Facebooklink


Flyv til en anden verden
Overlevelses-strategier i den danske vinter? Man kan f.eks. rykke til en eventyrverden fyldt med farver og kulørt sjov, man selv laver. Det gør Copenhagen Grotesque Burlesque, som omdanner Damhuskroen til et vinterpalads af en anden verden, fyldt med eventyrfigurer, feer og hvad folk nu ellers finder på at omtrylle sig selv til i nattens anledning. Det her er en fest af "DELTAG!"-slagsen, ikke en "kigge på de andre"-event, og der er naturligvis absolut ingen adgang, hvis du ikke er med på både præmis og udklædning. Så ville det jo heller ikke være sjovt. Så kast dig bare hæmningsløst ud i dit favorit-Grimm-eventyr. Festerne er populære, så der er kun Level 5 billetter i forsalg tilbage (390 kr.).

Hvad: Copenhagen Grotesque Burlesque - Delusional Fairy Tales: The Garden of the Grimm and the Graceful
Hvor: Damhuskroen, Roskildevej 244, Rødovre
Hvornår: Lørdag fra kl. 21
Hvordan: Facebook-link


Forsvind i en skov
Man kan også slippe fantasien ihvertfald LIDT løs på Train i Aarhus, hvor arrangørerne lover at forvandle hele natklubben til en levende skov med gran og visuals. Lars Jespersen står bag dj-pulten. Man skal være 21 år for at komme ind.

Hvad: Vibal x Foret: Into the Woods
Hvor: Train Natklub, Aarhus
Hvornår: Lørdag fra kl. 23.55
Hvordan: https://www.facebook.com/events/843979368976486/?fref=ts


Husfabrikken glæder sig

Og skal der bare danses og hygges, kan man også bare trille ned på Jolene, hvor Hawsfabrikken holder fest med pumpende houseskiver og sleske discoslaskere hele natten. Dee Brown og Mads Bjerregaard står bag pulten, og de glæder sig.

Hvad: Hawsfabrikken #15 – The Homecoming Edition
Hvor: Jolene, Flæsketorvet 81-85. Kbh. V.
Hvornår: Fredag kl. 22 til 04
Hvordan: Facebook-link


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA