Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Torsdag d. 15-03-2007 kl. 12:53

Mød Poeten & Lillebror i GAFFA Shop

I mandags udsendte Poeten & Lillebror deres andet album. Mød gruppen på fredag i GAFFA Shop i København.

Af Kasper Kirkegaard

Music 'n' Poetry-gruppen Poeten og Lillebror, der nærmest er synonym med Jonas Gülstorff, udsendte album nummer to i mandags. Pladen hedder "Drukner i Ord" og blev på udgivelsesdagen fejret med en gratis-koncert på et helt fyldt Jazzhouse i København.

Nu får man chancen for at opleve Poeten & Lillebror igen – og tilmed gratis – når de besøger den nyåbnede GAFFA Shop i København fredag d. 16. marts kl. 17.00.

Udover at Poeten & Lillebror formentlig vil give et nummer eller to, får man også chancen for at få en sludder med Jonas Gülstorff over en øl og – naturligvis – inspicere GAFFA Shop.

Mød Mød Poeten & Lillebror i GAFFA Shop, Larsbjørnsstræde 21, København K på fredag kl. 17.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.