Nyhed

Danmarks Rockmuseum tester live-strategispil på Roskilde

Før et band til stjernerne og vind billetter til næste års Roskilde

Et nyt spil undersøger, om du har, hvad der skal til for at blive rock-stjerne. 

I live-strategispillet "Fra Trækvogn Til Dollargrin" skal du manøvrere et band til tops i musikbranchen uden at gå i opløsning undervejs. 

Kontrakten skal underskrives, albummet skal lanceres, og hvem af jer skal egentlig være bandets manager? Dilemmaerne truer med at spænde ben for succesen på vej op.  


Det er Copenhagen Game Lap og Danmarks Rockmuseum, som har udviklet spillet, og det bliver første gang, at de tester spillet med publikum.  

Spillets titel henviser i øvrigt til Gasolin'. Først i karrieren stablede de deres gear på en trækvogn, når de skulle ud at spille, mens de til sidst, tja, da ankom de i det sorte dollargrin Betzy. 

Vinderne præmieres med billetter til næste års Roskilde Festival. Der kan være 25 deltagere i hver runde. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet her:


Søndag 28/6: kl. 11.00-12.00 i Dreamcatcheren ved Roskilde Rising scenen.

Mandag 29/6: kl. 11.00 – 12.00 i Dreamcatcheren ved Roskilde Rising scenen. 

Tirsdag 30/6: kl. 11.00 – 12.00 ved Agora P på Campingområdet.


Tirsdag 30/6: kl. 14.00 – 15.00 ved Agora K på Campingområdet.

Onsdag 1/7: kl. 11.00 – 12.00 ved Agora G på Campingområdet.

ANNONCE