Nyhed

Linkin Park-sideprojekt til Danmark

Rapper Mike Shinodas solo-projekt, Fort Minor, gæster Danmark allerede til august

Normalt gør Mike Shinoda sin daglige gang i Linkin Park, men han er også kendt for sit eget hiphop-projekt, Fort Minor. Dem får danske fans nu chancen for at opleve inden længe, når de giver koncert i Pumpehuset onsdag den 26. august.

Shinoda dannede Fort Minor og udgav i 2005 albummet "The Rising Tied", som modtog stor ros. Med ti år på bagen er Shinoda klar til at give en dansk koncert i jubilæets tegn, hvor han også har nyt med i bagagen.

Mike Shinoda fortæller om Fort Minor: 

"Fort Minor er et solo-projekt. Det blev født ud af mine tidligste oplevelser som både musik- og visual arts-fan. Mine inspirationskilder var altid undergrunden, sange af underdogs. Jeg kunne relatere til dem, fordi de var ligesom mig. Og selvom masserne til sidst tog Linkin Park til sig, følte jeg mig alligevel draget tilbage mod undergrunden - mod at genforenes med min stemme og æstetik som individ. Det var moderne DIY, støttet af teknologi, inspiration og ambition."

Billetsalget starter fredag den 10. juli via Billetnet.dk

Det nye track "Welcome" er netop udkommet, og det er inspireret af Mike Shinodas oplevelser gennem det sidste årti. Se den her: 

ANNONCE