Fem sangere med liv på samvittigheden
Sommertid er krimitid. Så her er en liste over fem blues-musikere, der alle endte med at slå ihjel.
1
Little Willie John (1937-68) er manden bag den originale indspilning af "Fever." En sang, som både Elvis og Madonna har været med til at løfte til klassisker-status.
Sangeren var allerede plørefuld, da han i oktober 1964 gik af scenen i Seattle.
Festen fortsatte ude i byen, og hen på søndagen røg Little Wille John, der var kendt for et eksplosivt temperament, i klammeri med et 100-kilo mandfolk, som klappede musikeren en på hovedet.
Little Willie John reagerede prompte ved at trække en kniv og dolke angriberen, Kenneth Roundtree, til døde.
På grund af den store forskel i fysikken mellem slagsbrødrene blev anklagen reduceret fra mord til manddrab.
Sangeren blev idømt 8-20 år i Walla Walla State Penitentiary, men døde i 1968 efter to år i fængslet. Han blev 30 år.
Hør Little Willie John med "Fever" her:
2
Leadbelly (1888-1949) har indspillet utallige sange, som stadig associeres med blues-sangeren den dag i dag.
Han var den første til lægge "Goodnight Irene" på plade, og han er tæt forbundet med sangen "Black Girl."
Sidstnævnte indspillede Nirvana på albummet "MTV Un-plugged in New York".
Sangen er krediteret under titlen "Where Did You Sleep Last Night," og Kurt Cobain kalder i introen Leadbelly for sin yndlings-artist.
Leadbelly selv er en mytologisk figur. Han var stor som en kornsilo og drak og sloges og sov med alle de kvinder, han kunne komme til. Og så formåede han at synge sin vej ud af fængslet, da han var arresteret for mord.
Offeret var hans kusines mand, der af en eller anden grund var røget i bad standing hos Leadbelly.
Blues-musikeren opsøgte mandens hus med en kniv i den ene hånd og en revolver i den anden.
Aftenen endte med, at Leadbelly skød kusinens mand og slog den dræbtes ven bevidstløs. Når nu han var i gang.
Staffen blev 7-35 år i Texas State Penitentiary.
Ved hjælp af sin musikalske begavelse og gode opførsel lykkedes det ham at blive løsladt efter minimums-straffen, da han skrev en sang til Texas' guvernør Pat Morris Neff, hvor han bad om benådning.
Han fik den, men fem år senere i 1930 røg han tilbage i kachotten.
I et slagsmål med en hvid mand havde han forsøgt at slå modstanderen ihjel ved at dolke ham.
Leadbelly bliver stadig kaldt Kongen af den 12-strengede guitar.
Hør Leadbelly med "Black Girl" her:
3
Son House (1902-88) er en af Jack Whites tidlige inspirations-kilder.
The White Stripes indspillede blues-sangerens signatur-sang "Death Letter" på deres andet album "De Stijl".
Son House er let genkendelig på den desperate og melankolske sangstemme og hans særegne facon på slide-guitar.
Allerede som 15-årig var Son House pastor i den lokale kirke, og der skulle gå yderligere ti år, inden han bevægede sig over på djævlens side og i 1927 blev blues-musiker.
De følgende år var han et tilløbsstykke som performer, men i 1943 trak han sig tilbage i Rochester, New York.
I 1964 blev han dog gen-opdaget og spillede på adskillige blues- og folk-festivaler igennem 60'erne og 70'erne.
Under en vild privat-fest i 1928 endte han med at skyde og dræbe en mand ved navn Leroy Lee.
Han blev dømt til fem år i Parchman Prison Farm på grund af mordet, men hævdede selv, at det var sket i selvforsvar.
Efter at have siddet inde i et enkelt år hjalp en lokal dommer ham ud af brummen.
Dommeren advarede samtidig Son House mod nogensinde at vise sig i byen igen.
Son House var i store dele af sit liv i konflikt med sig selv på grund af en usund behovs-pyramide, der indeholdte religion, alkohol og blues-musik.
Hør Son House med "Death Letter" her:
4
R.L. Burnside (1926-2005) er den mindst kendte blandt disse blues-koryfæer. Først sent i livet opnåede han den anerkendelse, han fortjener.
Mordet, han blev dømt for, fandt sted efter et terninge-spil i hans eget hus i 1959.
R.L. Burnside er citeret for at sige:
"Det var ikke min intention at slå nogen ihjel, jeg ville bare skyde klaptorsken i hovedet. At han døde er en sag mellem ham og Herren."
Blues-sangeren fremhæver selv, at det skete i selvforsvar, fordi han havde vundet en del penge over offeret i terninge-spil, hvilket havde gjort taberen rasende.
De to skud i hovedet og det ene i brystet gav ham en dom på fem år i spjældet, men på grund af hjælp fra indflydelsesrige venner vendte han tilbage til friheden efter seks måneder.
Hør R.L. Burnside med "See My Jumper Hanging On The Line" her:
5
Bukka White (1909-1977) var i familie med blues-legenden B.B. King (Bukka Whites mor var søster til B.B. Kings bedstemor).
Det var ikke usædvanligt, at slagsmål brød ud under Bukka Whites koncerter. Volden lurede i den tid lige under overfladen.
I 1937 fandt sangeren det derfor nødvendigt at hive en pistol frem for at forsvare sig selv og endte i den forbindelse med at dræbe en mand.
En anden historie påstår, at Bukka White blev overfaldet på motorvejen og derefter handlede i selvforsvar.
Senere research siger, at han ikke slog nogen ihjel overhovedet, men kun sårede en mand.
Under alle omstændigheder afsonede han to år i Parchman Prison. Den del er dokumenteret.
Bob Dylan indspillede på sit debut-album en cover-version af Bukka Whites sang "Fixin To Die Blues."
Hør Bukka White med "Fixin To Die" her:
Der er løbet meget whisky i åen siden disse blues-musikere var til stede i verden, men heldigvis lever historierne endnu.
Det samme gør sangene.
