Nyhed

Se Mumford & Sons som 90’er-boybandet Mumtown

I en amerikansk sketch afsløres bandets mere hippe fortid

Den engelske kvartet Mumford & Sons optrådte for nylig i det amerikanske Jimmy Kimmel Live Show, hvor der her blev vist en mere eller mindre troværdig mokumentary om bandets fortid som 90'er-boybandet Mumtown.

I klippet ses, hvordan blandt andre Marcus "Marcy Marcus" Mumford og Jimmy Kimmel, aka "Mum", med deres funky beats var ved at kæmpe sig op til at blive et af de største boybands i verden. Mumtowns karriere byggede på hits som "Package 4-U" og "OMGUHOT".

I dag vil Mumford og de resterende bandmedlemmer helst ikke tale om deres funky fortid. "Jeg har lagt det bag mig, og jeg vil helst ikke gense det," som det siges i videoen. 


Se videoen her for at forstå, hvorfor Mumtown gik i opløsning: 

ANNONCE