Nyhed

Adele kommer ud af studiet – album lige på trapperne

Nyt udspil på vej inden længe

Billboard har i dag offentliggjort, at Adele kommer ud med sit tredje studie-album til november.

Det er fire år siden, vi sidst så en udgivelse fra Adele, nemlig hendes album "21". Vi er derfor meget afventende på det kommende. Titlen er ikke 100 procent endelig, men hvis vi skal give et kvalificeret bud, vil det komme til at hedde "25".

Ikke fordi sangerinden er 25 år i dag, men hendes to forrige album er navngivet efter, hvor gammel hun var, da hun begyndte at lave albummene.


Produceren bag albummet siges at være Danger Mouse, og Max Martin har været med til at lave en single, som endnu ikke er udgivet.

Der var rygter om et samarbejde med Phil Collins, men samarbejdet kom aldrig rigtig op at køre, skriver Consequence Of Sound

Det hele er stadig meget spændende og uvist, men et album er på vej.


Læs GAFFAs anmeldelse af Adeles "21" her

Lyt til hittet "Rolling In The Deep":


ANNONCE