Reportage: Når en støvsuger lyder bedre end Metallica

Reportage: Når en støvsuger lyder bedre end Metallica

Se flere billeder fra Mike Sheridans koncert her

ARoS og Nordic Dynamic leverede denne torsdag i festugen de hyggelige rammer til et uhyggeligt foredrag om lyd, mørke tider og en måske lysere fremtid.

Nordic Dynamic er et initiativ taget af tre sværvægtere i lydbranchen for at sætte fokus på, ja, dynamikken i musikken – på ny. Nutidens rytmiske musik indeholder helt ned til en tusindedel af den dynamik, som vi fandt i musik for 30-50 år siden. Det er vel at mærke ikke nutidens musik, den er gal med (ikke nødvendigvis i hvert fald), men den måde, den er behandlet, når vi hører den på diverse medier. Mange har givet mp3-formatet skylden for denne nedgang i lydkvalitet, men denne datareduktion spiller en uvæsentlig rolle sammenlignet med den dynamiske komprimering, der har fundet sted siden 80'erne og som har indledt det, der kaldes "the loudness war". Men mere om det senere.

Nordic Dynamic er en trio bestående af Peter Lyngdorf, grundlægger af HiFi Klubben, Dali, Steinway/Lyngdorf og et hav af andre firmaer, han ikke lige kunne komme i tanker om; Kim Rishøj, manden bag TC Electronic og dermed manden bag de weapons of mass destruction, der er blevet misbrugt til at forværre lydkvaliteten de sidste 30 år; og endelig Thomas Lund, tidligere TC Electronic, nuværende mand i europæisk standard for lydkvalitet og aftenens hovedleverandør af de vise, uhyggelige og håbefulde budskaber, som jeg vil forsøge at gengive essensen af.

Den mørke middelalder

Kort fortalt har Thomas Lund udviklet en enhed for lydkvalitet, Peak-Loudness Ratio. En østrigsk ph.d.-studerende har samlet de 7500 mest populære tyske, engelske og amerikanske stykker musik i tidsperioden 1963-2011 og lavet en graf med lydkvalitet som funktion af tiden. Frem til midten af 80'erne bliver kvaliteten bedre og bedre, indtil kurven knækker, men fra midten af 90'erne og til nu går det helt galt. Mens teknologien er i rivende udvikling, bliver den misbrugt til at skabe en lyd, der ikke er værd at høre på et par gode højtalere. Godt lyder det heller ikke på andre medier.

Som eksempel hiver Thomas Lund fire lydklip frem, Tue West, Kelly Clarkson, Metallica og en Nilfisk-støvsuger optaget med et par temmeligt gode mikrofoner. Lydkvalitetsmæssigt scorer Nilfisken højest på skalaen, og det er faktisk hørbart, at de andre ikke kan stikke af fra den. Det kan de så heldigvis musikkvalitetsmæssigt, selvom Tue West får nogle hug blandt de tre foredragsholdere. Vi lever altså i en tid, hvor lydkvaliteten på størstedelen af den rytmiske musik, der produceres, er en støvsuger underlegen. Thomas Lund kalder det en kulturel middelalder, som fremtiden kommer til at se skævt til. Nordic Dynamic har heldigvis både årsag og løsning.

The Loudness War

Årsagen er dynamisk komprimering. Når musik masteres, stiles der efter at nå så højt et lydniveau som muligt. Det skaber en forvrængning og et cut-off, der fjerner hullerne og dybden i musikken. Det lyder simpelthen komprimeret, nuancefattigt og pågående stressende i forhold til musik lavet før denne uvane blev påbegyndt. I et interview, som Nordic Dynamic havde lavet med Mark Knopfler, kalder han dette en ond cirkel, der er blevet til en dødbringende spiral. Pladeselskaberne konkurrerer om de høje lydniveauer, ingen tør stå tilbage, og det går ud over lydkvaliteten.

Thomas Lund havde endnu et uhyggeligt eksempel med i form af billederne af en lydtest på Paul Simons Graceland fra 1986 og den remasterede udgave fra 2012. Det var ganske tydeligt, at den nye udgave var blevet komprimeret, toppen var røget af, så der ikke længere var huller i lydbilledet. Plæneklipperkonfiguration og Disgraceland blev det kaldt. Så pas på, når du køber et remastered album, lyden er ikke nødvendigvis blevet bedre – tværtimod.

I øjeblikket arbejder EU på at reducere, hvor meget du kan skrue op for for eksempel din iPod, fordi WHO skønner, at omkring en milliard unge vil få høreproblemer som følge af deres brug af sådanne remedier. Det vil medvirke til at intensivere denne loudness war, fordi pladeselskaberne så må udsende musik med et endnu højere lydbillede og dermed endnu dårligere lydkvalitet. Derfor er Nordic Dynamic også kommet på banen, så der i samarbejde med WHO kan skabes en løsning, der tilgodeser sundheden uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.

Brug nu bare den volumenknap

Men hvad er det egentlig, de her Nordic Dynamics kan? Nu har vi fået tegnet et dommedagsbillede af en kulturel middelalder og en nedadgående spiral, og Nordic Dynamic vil gerne sætte et par lyspunkter i den mørke middelalder og vende spiralen. Det gør de ved at bruge den teknologi, som vi allerede har til rådighed. De har ikke udviklet noget nyt. Det er heller ikke nødvendigt, for det er ikke fordi, teknologien er dårligere end i midten af 60'erne, selvom lydkvaliteten er det. Der er muligheder for langt bedre dynamisk lyd end dengang, de bliver bare ikke udnyttet.

Det gør Nordic Dynamic så i deres mastering. I stedet for at skrue op på masterbåndene og komprimere musikken, så lader de volumen være en opgave for volumenknappen på anlægget. For komprimering er ikke kun af det onde, det kan være meget praktisk nogle gange, men når man komprimerer masterbåndene, så er det irreversibelt, og så kan musikkens kvalitet aldrig blive andet end derefter.

Indtil nu har Nordic Dynamic haft fingrene i tre kunstnere: VoxHall-aktuelle Astronauts ep "Cloud of Ink" fra sidste år; Vestbo Trios netop udsendte tredje album "While You Where Gone", og så aftenens fjerde hovedperson, Mike Sheridan. Foredraget blev afsluttet med en lyttesession, hvor vi hørte musik fra før tiden med dynamisk komprimering samt Astronaut og Vestbo Trio. Sammenholdt med de komprimerede lydklip var der tydelig hørbar forskel. Der var virkelig noget om snakken, masteringen gav mere plads til alle lyde, alle instrumenter og luft, til at tage det hele ind. For Vestbo Trios vedkommende var det ligesom at høre nummeret spillet live foran sig til deres releaseparty den anden dag.

Så det var altså ikke bare tomme trusler og falske forhåbninger fra Thomas Lund. Nordic Dynamic har fat i noget, og er man den mindste smule interesseret i musik, så er de værd at holde øje med som en medspiller, eller måske snarere en modspiller i musikverdenen. Jeg er ikke selv særligt god til at lægge mærke til lydkvaliteten – man hører sig nemt blindt i den dårlige lyd, for musikken kan jo være meget god alligevel. Men har man først hørt, hvor godt det kan lyde, så ærgrer man sig over, at al den gode musik, der er kommet i de seneste 20 år, ikke har fået samme tur.

Mike Sheridan

Aftenens fjerde hovedperson annoncerede, at han kommer med et nyt album til næste år. Ydermere har Nordic Dynamic lige nu gang i at mastere en surroundoptagelse fra en koncert, som han spillede med tre gange Cristal Baschet plus Palle Mikkelborg. Netop Mike Sheridans håndtering af dette Cristal Baschet, et krystalorgel udviklet af de franske Baschetbrødre, gjorde aftenens afsluttende koncert ved siden af skulpturen Boy temmelig unik. Han er nemlig en ud af 15 på verdensplan, der kan spille på sådan et.

For at spille på et Cristal Baschet skal man have våde fingre. Et krystalorgel er nemlig lidt at sammenligne med, når man spiller på glas. Det flotte instrument, der passede perfekt ind på det århusianske kunstmuseum, er opbygget af en lang række krystalglas ophængt i stålwirer, som kunne spilles på med køller. På anordningen sad endvidere en tragt til lydforstærkning og en metallisk membran, der vibrerede med de toner, der blev spillet. Denne håndterede Mike Sheridan med både whiskers og violinbue, mens han spillede på krystallerne.

Koncerten eller nærmere værkfremførelsen varede en halv time – en passende længde: Lang nok til at fordybe sig, kort nok til at bevare koncentrationen om de flotte, spektakulære lyde. For sådan et krystalorgel kyndigt håndteret af Mike Sheridan kunne virkelig producere en lyd af en anden verden. Fra det helt spinkle, stille til det øredøvende voldsomme var det et perfekt supplement til Nordic Dynamics foredrag om dynamik i lydbilledet.

Sheridan malede de lydbilleder, som foredraget handlede om at opnå. De lader til at være det perfekte match, så det bliver spændende at høre de to kommende udgivelser fra deres hænder. Han er en fantastisk dygtig komponist, eller opdagelsesrejsende i musikken, som han selv kaldte sig. Hans tekniske formåen er i topklasse, hvorfor der ikke er langt fra tanke til lyd, og dermed kommunikerer han sin indlevelse videre til publikum på fornem vis. Det var et meget interessant møde med et helt særligt instrument håndteret af en helt særlig musiker. Has ekstranummer, hvor han dæmpede membranen og viste, at han også kunne spille melodier på krystalorgelet, afrundede på fornem vis en interessant aften om og med lydbilleder.

Se flere billeder fra Mike Sheridans koncert her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA