Nyhed

Anna David er sprudlende på ny single

Singlen er netop ude

I foråret fik vi Anna Davids "Ukendt Land" at høre, og hun er igen klar med den nye single "Sensommerregn", som netop er blevet udgivet. 

2014 var året, hvor sangerinden deltog i det Danske Melodi Grand Prix, hvor hun måtte give sejreren til Basim. Siden har hun været aktuel i "Grease" med danseren Silas Holst. 

Det er ti år siden, hun slog igennem med "Fuck Dig", og det må siges, at sangerinden har udviklet sit lydunivers en del. Vi er gået fra det lettere dystre og over til det mere oplivende og livsglade.


"Sensommerregn" handler om at få en ny start, hvor verden står klar til at tage imod dig/hende. Det er et nummer, der kan få enhver trist efterårsdag til at føles lysere og gladere.

På RW Production og Management forlyder det, at der er et opsamlingsalbum på vej fra Anna David. Det vil indeholde de største hits siden gennembruddet i 2005.

Lyt til singlen "Sensommerregn" her: 

ANNONCE