Nyhed

Hør Disclosure og Lordes nye sang

Samarbejdet mellem elektroduoen og sangerinden lyder som et nyt hit

Endnu en single er nu tilgængelig fra Disclosures andet album, "Carcaral", der udkommer i morgen. Det længe ventede samarbejde med Lorde har fået titlen "Magnets". 

I Apple-radioprogrammet Beats 1 fortalte 18-årige Lorde i onsdags om samarbejdet med brødrene Guy og Howard Lawrence, der er henholdsvis 24 og 21.

"Jeg har det som om, at vi navigerer i den her mærkelige verden, hvor vi spiller på en klub, og de er sådan "Altså, I er faktisk ikke gamle nok til at være på den her klub. Vi er nødt til at overvåge jer meget nøje." Så af den grund er der en slags fælles grundlag," fortæller Lorde. 


Det vordende samarbejde afslørede Lorde allerede i maj måned, da hun på Twitter skrev, at hun "lavede musik og drak Oreo- milkshake med Disclosure". 

Lyt til en 20 sekunders forsmag herunder. Er man Apple Music-bruger, kan den fulde sang streames i iTunes via dette link.

ANNONCE