Nyhed

JULESTEMNING: Burhan G på juleturné med stort orkester

Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester kommer forbi landets spillesteder, når de spiller juleklassikere krydret med hits

"Tinka du drømmer / Tror du vi kan / Finde tilbage til magien."

Sådan synger mange med på sangen Tinka, og hvis man ikke kan få nok af den over december måned, har Burhan G annonceret et juleshow i samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, som finder sted i vinteren 2023.


”For mig er julen et eventyr, man giver videre til dem, man elsker – et eventyr, vi har og skriver på sammen med sang og musik. Derfor glæder jeg mig også til endelig at skulle give julekoncerter sammen med Danmarks helt fantastiske Underholdningsorkester igen,” fortæller Burhan G i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Jeg lover, vi slår dørene op til en magisk verden fuld af nostalgi, men med plads til fortolkning og nye juleminder. Hvem ved, men jeg håber, det kunne gå hen og blive en tradition.”

LÆS OGSÅ: Anne Linnet annoncerer juleturné


Udover julefavoritterne, som man finder flere af på Et Barn Af Jul, synger han også flere af sine egne hits. Og mon ikke han også synger Tinka, der akkompagnerede første sæson fra 2017 – og som TV 2 sender sidste sæson af fra på torsdag.

Juleshowet skulle være holdt i vinteren 2020, men efter en pandemi og skærpede restriktioner blev den aflyst. Nu er Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester klar til at tage fat, hvor de slap.


Man kan købe billetter fra den 1. december 2022.

Koncertdatoer

Torsdag d. 30. november 2023 – Arena Aabenraa

Fredag d. 1. december 2023 – Arena Næstved

Lørdag d. 2. december 2023 – Royal Stage, Hillerød

Torsdag d. 7. december 2023 – Roskilde Kongrescenter

Fredag d. 8. december 2023 – Musikteatret Holstebro

Lørdag d. 9. december 2023 – Vejle Musikteater

Søndag d. 10. december 2023 – DR Koncertsalen, København

Torsdag d. 14. december 2023 – MCH, Koncertsalen, Herning

Fredag d. 15. december 2023 – Odeon, Odense

Lørdag d. 16. december 2023 – Musikhuset Aarhus

Søndag d. 17. december 2023 – Musikkens Hus, Aalborg

ANNONCE