Nyhed

Ny højttaler lover spændende design og smuk lyd

Harman Kardons nye Aura Studio 4 er en helt ny bluetooth-højttaler, der har fået et spædende moderne design

Den nye trådløse højttaler fra Harman Kardon hører til i deres serie af førsteklasses bluetooth-højttalere, og den er delvist fremstillet af genbrugsmaterialer.

Ifølge Harmon Kardon har Aura Studio 4 et unikt moderne design, mens den samtidig har en høj lydkvalitet.

For at sikre den gode lydoplevelse er Aura Studio 4 udstyret med en 5,2” nedadrettet subwoofer, og et 6-højttalerssytem lover at levere et bredt og præcist lydbillede.


På designsiden har Harman Kardon forsynet den transparente højttaler med 324 krystaller i bunden af kuplen i toppen, og den har et såkaldt parametrisk design, som skulle være med til at gøre det muligt for højttalerens omgivende lys at bevæge sig til rytmerne af musikken.

Den indbyggede smarte teknologi skulle, ifølge Harman Kardon, blande sig med de animerede lystemaer og give et moderne og unikt design.


Højttaleren er den første i serien, der delvist er fremstillet af genbrugsmaterialer. Højttalergitteret er vævet af 100% genanvendt polyestergarn, alt aluminium er 100% genanvendt, og højttalerkabinettet er fremstillet af 85% PCR-plastik (Post Consumer Recycled Plastic).

Højttaleren bliver tilgængelige medio september og får en pris på omkring 2.500 kroner.

LÆS OGSÅ: Nyt biografsystem lover rumlig lyd, uanset hvor du befinder dig


ANNONCE