Nyhed

Ny hardware til indholdsskaberne skal sikre bedre lydoptagelser

Creative Live! Audio A3 er et nyt audio-interface der lover bedre optagelser og mange tilslutninger

Uanset om du er indholdsskaber eller producerer dine egne videoer og lyd hjemme, så kræver det gode lydoptagelser. Det kræver godt udstyr, og det er ikke altid nok med den gode mikrofon. Creative Technology har lige lanceret et ny USB audio-interface, der består af både mixer og lydkort.

Audio A3 kan, ifølge Creative Technology, optage og afspille lyd i høj opløsning med 24-bit, og så har den mange muligheder for tilslutning af udstyr og flere andre spændende funktioner.

Creative Technology fortæller i en pressemeddelelse, at Audio A3 har tilslutningsmuligheder for 3,5mm jackstik fra mobile lydkilder, og at den skulle sikre at optagelserne giver dig krystalklar lyd.


Creative Live! Audio A3 er udstyret med to hovedtelefonudgange med individuelle knapper til justering af lydstyrke, så brugerne selv kan fintune lytteoplevelsen.

Derudover indeholder interfacet kombinerede jack- og XLR-tilslutninger med mikrofon-preamp og Hi-Z-kontakt, så det skulle være let at skifte mellem mikrofoner, line-optagelse og instrumenter.


Den er udstyret med de vigtigste betjeningsfunktioner tæt ved hånden, nemlig separate knapper til lydstyrkejustering, og det er muligt at lytte direkte til lydkilder helt uden forsinkelse.

Den er udstyret med lydmixer med fire kanaler, den har en dedikeret kanal til mobilenheder, og så får den en pris på omkring 1.270 kroner.

LÆS OGSÅ: Nyt headset lover trådløs lyd i høj kvalitet og til attraktiv pris


ANNONCE